Julian Tresloves liv har aldrig været en succes, så det burde ikke komme bag på ham, at han løber ind i problemer. Men visse ting kan man selvfølgelig aldrig forberede sig på, så da han en sen aften bliver slået ned, ramler hans verden. For han bliver ikke bare slået ned – han bliver slået ned af en kvinde. Og han bliver ikke engang bestjålet, men bliver råbt lige ind i ansigtet: »You Jew« – din jøde.

Sådan mener han i hvert fald, at ordene falder, men han er ikke sikker. Måske er det bare noget, han bilder sig ind. Måske råbte hun noget helt andet, men det lød nu umiskendeligt som »You Jew«. Antisemitisme er ikke til at spøge med – heller ikke når den rammer ikkejøder.

Julian Treslove er nemlig ikke jøde, og han undrer sig derfor noget over kvindens råb. Meget mystisk. Måske tog hun fejl, tænker Treslove. Måske var det slet ikke ham, kvinden ville give en på frakken, men hans jødiske ven Sam Finkler. Sammen med Finkler havde Treslove tilbragt aftenen hos deres ældre fælles ven – og tidligere lærer – Libor Sevcik.

På vejen hjem fra middagsselskabet stopper Treslove foran den ældste violinforretning i landet. Og det er her, at en kvinde kommer susende bagfra og giver ham sådan en på kassen, at han går i brædderne midt på gaden.

Finkler eller Treslove?
Var kvinden i virkeligheden ude efter Finkler, tænker Treslove. Eller havde hun fulgt efter Treslove fra Libors hus og antaget, at han også var jøde og derfor oplagt at slå ned? Er han simpelthen offer for en forbrydelse begået mod ham, fordi han ligner en jøde?

Hvordan ser man egentlig ud som jøde, tænker Finkler. Og hvorfor er han i virkeligheden ikke en del af dette udvalgte folk, men blot en af deres ’hangarounds’, som tager imod de tæsk, der var tiltænkt andre?

Overfaldet sætter en kædereaktion i gang hos Treslove, der må erkende, at han altid har drømt om at være en del af klubben. En del af den klub, som både Finkler og Libor færdes hjemmevant i, og som han aldrig kan blive en del af.

Han bliver heller aldrig en del af jødernes lidelseshistorie, kommer aldrig helt til at forstå den jødiske kultur og vil aldrig blive respekteret i de rigtige kredse, fordi han ikke er jøde. Tror han.

Besat af spørgsmål om identitet
For som bogen skrider frem, går det op for én, at Treslove har seriøse problemer med sin identitet. Som han ihærdigt prøver at løse ved at date en vidunderlig kvinde, der er jøde, men som også er så meget andet.

For Treslove er det vigtigste dog, at hun er jøde, og han er så forhippet på at være den perfekte partner for hende, at han kaster sig over Toraen, læser om jødernes historie, begynder at lære småord på jiddisch og udfritter hende om forskellen på jødiske mænd og ikkejødiske mænd.

Det er imidlertid ikke noget, hun rigtig går op i, så i sit forsøg på at blive stadig mere jødisk og passe ind i det gode selskab, gransker Treslove sin hukommelse og har lange samtaler med sine to gamle venner. Der imidlertid slet ikke kan forstå hans besættelse.

Treslove bliver aldrig en del af den klub, og hans identitetskrise ser næsten ud til at ville tage livet af ham. Lige indtil det går op for ham, hvorfor jødiske kvinder går i seng med ikkejødiske mænd – så får hans selvtillid et boost.

De ekstra centimeter hud
Mænd med et par centimeter ekstra hud er tilsyneladende mere følsomme og bedre elskere, konkluderer han og indser, at nok kan han ikke skrive sig ind i jødernes jødiske lidelseshistorie, men han kan gøre deres kvinder lykkelige på langs. Takket være sin forhud er han hele klubben overlegen, hvilket hverken Finkler eller Libor vil erkende. For dem er han blot en midaldrende desperat mand, der har alvorlige problemer med sin identitet.

Og det er han nok også – ligesom hans to arrogante venner. Desperat, forvirret, fyldt med sorg over et liv, der ikke blev helt så fantastisk, som det skulle være blevet. Og meget, meget morsom. ’The Finkler Question’ handler om at finde ud af, hvem man er, og hvorfor man er, som man er. Om at give los og lære at acceptere sig selv, selv om karrieren, livet, kærligheden og venskaberne kun går én vej: ned ad bakke.

Den britiske Howard Jacobson fik Man Bookerprisen for ’The Finkler Question’ i 2010. Fortjent, for romanen sprudler af pudsige og pinlige begivenheder, om end den godt kan blive lidt langtrukken. Sproget er elegant og en nydelse at læse. Og hovedpersonen Treslove er så langt ude, at man ikke kan andet end elske ham.