Om ikke med ryggen mod muren så dog med ansigtet skjult og kroppen sådan lidt på vej væk står en fotograferet skikkelse på forsiden af Jesper Wung-Sungs nye novellesamling, ’Tretten tynde teenagere’.
Med en tatovering på venstre underarm: ’I have to be perfect’.
Billedet er Gudrun Hasles, og det passer fuldkommen til indholdet af fortællinger om unge, der går ud over kanten af det normale for at leve op til deres individuelle og ofte forskruede ønsker om perfektion.
Hvem-kigger-du-på-Helena
Det gør inderligt ondt på mange forskellige måder at være de unge, som den 40-årige forfatter lever sig ind i her. Men har man ondt et sted, kan man jo prøve at flytte smerten et andet sted hen eller tage kampen op imod den.
Begge dele sker i bogen, der udkommer, blot en måneds tid efter at Jesper Wung-Sung modtog Kulturministeriets Børnebogspris for ’Kopierne’.
LÆS ARTIKEL Wung-Sung vinder pris for ethvert barns mareridt
Jegpersonen i ’Dig og mig’ – den første af de 13 noveller – slås blodigt og voldsomt med sin modstander.
Maiken i ’Den fede frue’ går fra anoreksi til overspisning som kompensation for uudtalte rokeringer i klassens pigehierarki, hvor den skeløjede Helena med øgenavnet Hvem-kigger-du-på-Helena ellers har været bunden.
Ikke sjovt at være ung
Tavst udvikler også jegpersonen i ’Sidste dag’ sig. Langsomt og stille bevæger hun sig væk fra sorg, livsfornægtelse og en skrap blanding af had, selvhad og forherligelse af en afdød.
Hvorimod hovedpersonen i ’Catwalk’ går til udvendige yderligheder for at leve op til sit eget ideal især, men også til kammeraternes forskruede forestillinger om perfektion.
I Jesper Wung-Sungs groteske historie om kosmetiske indgreb får Veronica pumaører, men overgås af »den lille mær til Polly«, der møder op til en fest med panterhale.
Siden debuten med ’To ryk og en aflevering’ i 1988 har Jesper Wung-Sung skrevet mange fine stykker kort prosa, der henvender sig til unge, men ofte lige så godt kan læses af voksne.
I ’Tretten tynde teenagere’ går han i en af novellerne fra kort til nærmest knap: ’Ingen tid!’ har sætninger, der brydes brat i overensstemmelse med hovedpersonens mangel på sammenhæng:
»Han har igen forsøgt. At være, som livs-policen siger. Identitet: En gymnasieelev. Bare på bagerste række. Men det værst-vælter«. Sådan en følelse kan ikke være rar.
Sjovt er det i det hele taget ikke at være bogens unge, der sitrer intenst tilstedeværende uden at føle sig hele og set.
Gør indtryk
’Vi er streger i luften’ hedder en af novellerne, hvor Jesper Wung-Sung nærmer sig lyrikken, selv om han engang han sagt, at han aldrig kommer til at skrive noget sådant.
’Vi er streger i luften’ er ikke desto mindre en af de bedste tekster i en næsten selvsagt ikke helt homogen bog, og hvorfor også stile efter det ens, når nu det oplevede og det sansede er så forskelligt?
LÆS OGSÅ Wung-Sung træner den moralske forestillingsevne
»Vi er dem, der har fjernet overliggeren. Vi er dem, der hænger i ribberne«, skriver Jesper Wung-Sung på en måde, så man ikke helt ved, om det er godt eller dårligt.
Og det er tvivlen sammen med fortvivlelsen, visionerne og i flere betydninger skørheden, som sammen med forfatterens sprog gør ’Tretten tynde teenagere’ indtryksfuld.
fortsæt med at læse
