Engelske Joanne Harris, født 1964, slog eftertrykkeligt igennem med romanen ’Chokolade’, mest kendt i Lasse Hallströms filmatisering med Juliette Binoche og Johnny Depp. Siden har hun skrevet en række romaner, noveller og en kogebog.

Denne noget gumpetunge spændingsroman fra 2010, ’blueeyedboy’, er hendes tiende på dansk.

Utroværdigt
Det er en såkaldt blogroman, der – noget forsinket, må man sige – fascineret udforsker nettets muligheder for selviscenesættelse, identitetskonstruktion og -dekonstruktion. Og baghold.

Ambitionsniveauet for både sprog og erkendelse er ikke særlig højt. Hele romanen er faktisk så mainstream, at det hviner i tænderne, og det er svært for alvor at fatte interesse for personerne og det påståede psykologiske spil mellem dem.

LÆS OGSÅFascinerende historie går i kødet på Pakistans overklasse

En enlig mor og hendes tre sønner hader hinanden uforbeholdent. Hvorfor får vi aldrig at vide – ud over at deres mand og far forlod dem, og at en anden mand måske er far til den tredje.

Og hvis en tyk dameroman ikke har psykologisk troværdighed, hvad er der så tilbage?

For kompakt
I dette tilfælde en vis spænding, som måske havde egnet sig til film, bortset fra at computerskærme er ret svære at gøre visuelt spændende – og en historie om nogle mordfantasier, som måske, måske ikke, bliver realiseret.

Så er der både et påstået vidunderbarn og en med mange gentagelse udpenslet synæstesi (samsansning; det fænomen, at påvirkning af en sans automatisk udløser et sanseindtryk i en anden modalitet, her især hørelse og lugt). Det fascinerer tydeligvis forfatteren mere, end det fascinerer denne læser.

LÆS OGSÅSæregen lyriker forløses flot på dansk

Men hvem der myrder hvem, bliver aldrig interessant, eftersom ingen af personerne, hverken som offer eller bøddel, antager troværdig form.

Man kan indvende, at det er en pointe i virtuel kommunikation, men i dette tilfælde er de involverede alligevel fysisk nær hinanden.

Det hele er for kompakt konstrueret og ordrigt udført, og det bliver ikke bedre af, at oversættelsen kan karakteriseres som nødtørftig.