Annonce
Skønlitteratur 3. jan. 2012 KL. 07.53

Syret drengebog sejler rundt på en 30 meter lang kvinde

Louis Jensen leverer et bud på, hvordan der ser ud i et drengebarns hoved.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse Kejserinden

Politiken synes
Politiken synes
Info Illustrationer Allan Haverholm, Replikant, 136 sider, 189 kroner.
Forfatter Louis Jensen
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Louis Jensens meget fine og vellykkede nye epos ’Kejserinden’ kan bestemt anbefales drenge i alle aldre.

Faktisk kan den anbefales til alle, der er forundrede over og interesserede i, hvordan drenge mon egentlig oplever, føler og frem for alt ser.

For det særlige ved bogen er nok al fantasien og den syrede historie, der i den grad giver sin læser en oplevelsestur rundt i verden, men det er først og fremmest dens helt særlige, sjæleligt fine og levende drenge-poetiske blik og sprog – og ikke mindst budskab, der her skal fremhæves.

Dette sprog og blik giver nemlig et sjældent dybt og originalt indblik i hovedpersonens drengede hjerte og hele forestillingsrum.

30 meter lang kejserinde
Og her er der selvfølgelig turbo på det underholdende og begivenhedsrige, men der er også denne bemærkelsesværdigt skønne og frem for alt modigt rene og oprigtige glæde over det kvinde- og moderliges lokkende, tryghedsgivende og bogstaveligt talt gigantiske skønhed.

Her er hovedpersonen kommet om bord på den 30 meter lange kejserinde:

»Jeg så ind i hendes næsebor. De var store. Hvis jeg turde, kunne jeg kravle ind i hende, men det havde jeg ikke lyst til. Men de var helt rene og duftede fint. De var rosa indvendig. Så måske skulle jeg alligevel prøve?«.

Det er meget fint og intimt, især fordi vores hovedperson er en ret ensom dreng, der netop ikke har nogen mor og er overladt til sin ostesælgende businessmand af en far.

Mærkværdig roadtrip
Det er denne dreng, der i ’Kejserinden’ skal lære at elske og give sit hjerte væk.

’Kejserinden’ handler om at lære at blive et godt menneske, og dette iværksættes på original og mærkelig fysisk-fantastisk vis i en genre, man måske kunne kalde fantastisk realisme.

I det hele taget skal han lære, hvad et hjerte dog er for noget, og derfor forvildes han ud på det noget mærkværdige roadtrip af en dannelsesrejse.

Den foregår både til vands, til lands og i luften, men apropos citatet ovenfor først og fremmest på havet, hvor vores hovedperson altså sejler rundt med en gigantisk flydende kvindekrop, ’Kejserinden’, som skib.

Det er meget mærkeligt. Og denne kæmpestore mytologiske kvinde- og moderskikkelse er da også mere end bare transportmiddel.

For i hele sin feminine vælde er hun med sin fysik, sin skønhed og sit hjerte en svært utrolig gåde, der som den gamle mands fangst hos Hemingway viser sig at være hele rejsens mål og med.

Fantastisk realisme

’Kejserinden’ handler om at lære at blive et godt menneske, og dette iværksættes på original og mærkelig fysisk-fantastisk vis i en genre, man måske kunne kalde fantastisk realisme.

Og det er helt korporligt iværksat, for i bogen bæres der masker, og det på virkelig sære, men i den grad væsentlige og pædagogisk set ret geniale måder, der får budskabet om det indres væsentlighed til at trænge ind hos læseren.

For eksempel møder vi den stressede, storrygende pige Daisy, der helt er faldet for skønhedsbranchens falske løfter om livsfylde og kærlighed og derfor har det ene livsprojekt at klæde sig ud og deltage i skønhedskonkurrencer.

Heldigvis taber hun altid sine kropsmasker, så hendes virkelige, menneskelige skrøbelighed og skønhed kommer frem i lyset.

Turen går til Japan
Vi møder også Marlboro-manden, som ligner en ven, men viser sig at være alt andet, da han som enhver anden ussel iværksætter viser sig at have skumle motiver og vil sælge ’Kejserinden’ til Cheap.

Det lykkes det heldigvis vores ædle hovedperson at få stoppet, og så går turen videre til Japan, hvor vi blandt andre møder Sho og Hr. Tajima, inden vi endelig når hjem til Danmark, nu så meget klogere, særligt på den amerikanske popkulturs falske og udbyttende sider og det østlige menneske- og livssyns måske sandere og visere ideer om livsværdier og menneskelighed.

FACEBOOK
Bliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen