Flittige Louis Jensens ’Rejsen til min far’ har været i butikkerne i nogen tid, men det gør ikke en anbefaling mindre relevant.
For den børneroman, som er skrevet med Jensens karakteristiske omsorg for både sprog og indhold, indeholder en særlig vedkommende og fantastisk fortælling om en dreng og hans gamle, iblandt demente bedstefar, der i hvert fald hverken har glemt sin afdøde elskede Astrid eller Raquel Rastennis sange.
Mens de to generationer sammen stikker af fra bedstefars plejehjem og rejser omkring i en bil, den ældre ikke længere har lov til at køre, gør drengen sig tanker om, hvad værdigt liv og ægte medmenneskelighed er for noget – uden at bruge de ord.
Fred i hjertet
Louis Jensens ord er lige dele konkrete og abstrakte, og uden besvær forbinder han begge dele i historien.
Med sig har drengen ’Spørge-bogen’. Heri skriver han det, han ikke har svar på – og ikke har tillid til at spørge sin mor eller dennes pengegriske kæreste om.
Faren ville han gerne spørge. Hvis han kunne finde ham.
»Hvorfor blev bedstefar syg?«, og »hvorfor blev nogle rige og andre fattige?«.
»Hvorfor blev nogle piger meget smukke og andre ærlig talt temmelig grimme?«, og »hvorfor dør man?«, kommer der til at stå i ’Spørge-bogen’.
Da drengen finder fred i hjertet, savner han ikke længere svar.
fortsæt med at læse
