Der var godt med ramasjang, stemning og eksotiske beskrivelser af fjerne, barske dage i Norden i den britiske krigskorrespondent Robert Lows første roman, 'De Edsvorne'.

Man kan sige det samme om fortsættelsen, blot er vi ikke mere i Norge og Rusland, men nede omkring Middelhavet, dog langt fra vand. Vikingerne er dybt begravet i sand, svedende og solskoldede vakler de fra slag til håndgemæng.

Men 'Ulvehavet' er glemt, næsten lige så hurtigt som bogen er klappet sammen, fordi Low ikke har udviklet sin persontegning.

Han fylder bare mere action og flere dramatiske personer på, denne gang sågar kannibaler og eunukker.

Veteranforfatteren af historiske actionromaner, Bernard Cornwell, nævnes på bogens omslagsflap. Hvis man kan lide ham, kan man lide Low. Nej, man kan ej. Low er slet ikke på det niveau.

Modvillig helt i hårde omgivelser
Hovedpersonen er igen den unge høvding Orm Bjørnedræber, et tilnavn han har fået ved et tilfælde. Bjørnen dræbte han nemlig ikke. I det hele taget er Orm en modvillig helt, også en modvillig høvding.

Vi skal forstå, at han har en slags samvittighed, han har ingen smag for vold og ran og blod. Altid ryster hans ben, når det går hårdt til.

Det er jo en slags karakteristika, som forfatteren har udstyret ham med, men det funker jo ikke i længden.

Man skulle tro, Orm blev en smule mere hårdfør, som begivenhederne udviklede ham.

Det går ellers voldsomt til. Hans lille flok sære og mere eller mindre tapre vikinger er på evig jagt efter rigdom og på flugt fra fjender.

Skriver kvikt som en journalist
Hele tiden må de kæmpe, både store slag, som omfatter alverdens folk og stammer, der flokkes omkring Miklagård (Konstantinopel) og Antiochia, og mindre træfninger med konkurrerende vikingeflokke.

Mange lumske typer vil have fat i Attilas magiske sværd, som Orm fandt i den storslåede krigerkongegrav i første bog, men mister i bog to.

Robert Low har lavet research om tiden, folkeslagene og diverse (indviklede!) grupperinger, skikkene og religionerne, og han skriver kvikt, som en journalist, fristes man til at sige.

Han formår ikke at dykke dybere ned eller samle trådene højere oppe. Jeg gider godt læse ham, men bøgerne ryger ud bagefter.

FACEBOOKBliv ven med Politiken