0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her begynder den konflikt mellem Vesten og islam, som vi stadig befinder os i

Dette er angelsaksisk historieskrivning, når den er bedst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

blodbad. Mehmet II's indtog i Konstantinopel, tirsdag 29. maj 1453. Illustration af Benjamin Constant fra 1876.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Konstantinopels fald 29. maj 1453 markerede enden på det østromerske rige.

Et rige, som havde udråbt sig selv til at føre arven videre fra Romerriget, men som på kort tid styrtede i grus. Da osmannerne indtog Konstantinopel, var byen en skygge af sig selv. Ikke desto mindre repræsenterede byens fald et vendepunkt.

Dels er begivenheden af mange blevet opfattet som enden på middelalderen, dels var det et vendepunkt i konflikten mellem islam og Vesten. Aldrig før var det lykkedes muslimer at indtage en vestlig hovedstad, som oven i købet efterfølgende blev gjort til deres egen hovedstad i det osmanniske rige.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce