Vor midaldrende hovedperson har et vedvarende mareridt.

Om dengang i 80’erne, hvor hans og hele Danmarks rockscene flød med mælk og honning, hash og kokain. Vor mand med de onde drømme blev selv alkoholiker, og kernen i hans urolige søvn, som snart optræder også som foruroligende dagdrømme, er: Slog han dengang en fæl narkopusher ihjel og gemte liget under gulvet i sit nuværende hus?

Siden har han fortrængt hele denne forbrydelse, der nu dukker op. I bidder og glimt.

Fra rock til krimi
Thi meget af historien er også strandet som hengemt vraggods og tilsyret hukommelsestab hos lillesøsteren Amanda, engang en berømt rocksanger, som har sniffet, røget og drukket sig til at blive en grøntsag indlagt på en mondæn, nordsjællandsk afvænningsklinik.

Nu vil storebror opsøge fortidens steder for at finde ud af, om han er en (u)skyldig morder.

Her i rockmusikeren Morten Kærsås krimidebut ’Den uskyldige morder’, der også handler om nutidens turbulente mareridt, nu med ægte russisk mafia!

LÆS OGSÅUdbrændt rockmusiker droppede stofferne og skrev en krimi

Mine erfaringer med danske rockmusikere, som med ét vil skrive krimier, er ikke for gode.

Netop i 1980’erne skrev en anden berømt dansk rockmusiker to krimier. Den første var mestendels slavisk afskrift af en krimikomedie af filminstruktøren Stephen Frears, efterfølgeren var en omgang snakkevorn og diffus tomgang.

Mine forbehold voksede yderligere, da Morten Kærså i et interview her i Bøger sidste lørdag antydede, at hans bogs første del pludselig var blevet skrevet!

Automatskrift lyder og tyder ikke godt fra en debutforfatter i en litterær skole, som mere kræver gedigent og grundigt håndværk end spontan inspiration og improvisation.

Redder sin store kærlighed
Nuvel, ganske vist hænger første dels syrede slingrevals for en drukmås af en rockmusiker med heftige hallucinationer kun sporadisk og surrealistisk sammen med resten af romanens labyrintiske intrige. Som til gengæld udvikler sig til en velturneret, rockende historie.

Om en ensom ulv, en undercover sømand, som både har infiltreret den organiserede narkokriminalitet, frækt scoret kassen i den sammenhæng og nu gedulgt vender tilbage for at redde sin store kærlighed igennem alle årene. Den stakkels smukke Amanda, som knækkede sammen af kokain, men hvis hukommelse i al sin gru og vånde er ved at vende tilbage.

Så kan vor mand fra marinen ved hjælp af en pensioneret efterretningsmand og egen snilde redde alle kastanjerne ud af den russiske kamin?

Står ud trods skønhedsfejl
Der er lidt kronologisk klodsethed i plottets logik og logistik.

Sproget forsødes desuden nu og da af for megen rørstrømsk ordmarmelade a la »Og hun favnede ham, mens hun med al sin kvindelige urkraft forsøgte at få ham til at glemme den farlige drøm for altid«.

Men det er i det lange løb skønhedsfejl. Som ikke skænder den kendsgerning, at ’Den uskyldige morder’ med fart og tempo faktisk fungerer forrygende som en anderledes, småoriginal spændingsroman. Velsignet og vederkvægende set og skrevet fra et mindre socialrealistisk hjørne af den gængse skandinaviske genre.

Dette er første del af en trilogi, og den virker sålunde lovende.

FACEBOOKBliv ven med Politiken