Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mie Brinkmann
Foto: Mie Brinkmann

Rock-krimi. Morten Kærså, tidligere Sneakers og Moonjam, har skrevet sin første roman, der udkommer 24. april.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udbrændt rockmusiker droppede stofferne og skrev en krimi

Moonjam-frontmanden Morten Kærsås debutbog er som taget ud af hans eget liv.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Til allersidst i interviewet tager snakken pludselig en drejning. Morten Kærså, den pæne frontmand og keyboardspiller i popbandet Moonjam, ser med ét alvorlig ud.

»Det her er altså ikke en selvbiografi. Jeg vil godt skynde mig at sige, at det er det altså ikke. Selv om man måske godt kunne tro det. Jeg har ikke slået nogen ihjel ude på Frederikssundsvej«.

Morten Kærså kigger mig bestemt i øjnene. Så ændrer udtrykket sig i hans ansigt. Han smiler skævt.

»… Eller. Det er jeg næsten helt sikker på, at jeg ikke har«, tilføjer han.

Et mord i en drøm
Morten Kærsås debutroman, krimien ’Den uskyldige morder’, tager sin begyndelse i en tilbagevendende drøm, som den navnløse hovedperson i bogen har.

Han drømmer, at han har slået en mand ihjel. På Frederikssundsvej. Når han vågner, kan han huske, at han har kørt med en pakistansk taxachauffør. Han kan også huske taxachaufførens navn.

Og han kan huske, hvordan gulvbrædderne, som han – måske, måske ikke – har gemt et lig under, ser ud. Men er det virkelighed, eller er det bare en drøm?

»Mange har drømt, at de har slået nogen ihjel, og at de derefter ikke ved, hvad de skal gøre af liget. Det er en arketypisk drøm. Min egen svoger har endda haft den drøm. Men bag overfladen i drømmen gemmer der sig en masse ting. Den handler om al den skyld, vi alle sammen slæber rundt på«, siger Morten Kærså.
Fester, stoffer og endeløs druk

Han burde om nogen vide, hvad han taler om. For elleve år siden stod han ved en skillevej. I næsten hele sit voksne liv havde han været en glorificeret stjerne på den danske musikscene, med alt hvad det førte med sig af fester, stoffer, udskejelser og endeløs druk.

Som blot 18-årig levede han af at spille musik.

Til at begynde med blev han landskendt som frontfigur i det populære rockband Sneakers – sammen med sin daværende kæreste Sanne Salomonsen – og siden som den bærende kraft i Moonjam, der i årevis turnerede for fulde huse i det meste af verden. Selv om anmeldelserne fra musikkritikerne ikke altid var synderligt rosende.

Ind i den svenske uhygge
Men i 2001 trak Morten Kærså i nødbremsen. Han flyttede til det nordlige Skåne i en ødegård midt i en skov, hvor den nærmeste nabo boede fire kilometer væk.

»Filmen var knækket. Min motor var brændt ud. Efter otte års tilløb, hvor jeg godt vidste, at det her ikke ville ende godt, fandt jeg ødegården Havgårdsnæs i Sverige. Jeg flyttede ind alene i mørket og i stilheden. Det var vildt uhyggeligt. Så jeg anskaffede mig en hund. En meget stor hund. Og nu er skoven blevet et trygt sted for mig. Et sted, jeg kan putte mig ind i«, siger Morten Kærså.

Siden han var helt lille, havde han været vant til at præstere og være i rampelyset. Som fireårig lærte han at spille klaver, og han mestrede hurtigt instrumentet bedre end sin mor, »selv om hun ellers var en ret habil pianist«.

Jeg har brugt en del år på at prøve at finde ud af, hvad der sker, når der egentlig ikke sker noget



Som et barn født i slutningen af 1950’erne voksede han op samtidig med rockmusikkens tilblivelse. Elvis, Beatles og Rolling Stones var forbillederne.

Både for Morten Kærså og hans brødre Mads og Rasmus på den lilleskole, de gik på i Bagsværd. Men også for hans nære musikalske venner i »klanen fra Bernadotteskolen«, Kasper Winding, Aske Bentzon og Mikkel Nordsø.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rockmiljøets overhalingsbane Sidstnævnte fandt Morten Kærså hurtigt sammen med i Sneakers, et band, som var et af de største i Danmark for sin tid. Men mange års liv i rockmiljøets overhalingsbane kan tage pusten fra selv den bedste. Det indså Morten Kærså, da alkoholmisbruget og det konstante forventningspres fra omgivelserne i 2001 var ved at tage livet af ham. »København larmer meget. Det larmer også meget inde i mit hoved. Jeg har altid haft 1.000 sange, jeg lige skulle skrive. Man kan sige, at musikken var en besættelse for mig i omkring 40 år. Men i Sverige lærte jeg at lytte efter ingenting. Og når der er vindstille ved ødegården, så er der bare helt stille. Jeg har brugt en del år på at prøve at finde ud af, hvad der sker, når der egentlig ikke sker noget«, siger Morten Kærså. Den forsvundne narkopusherHelt stille har der dog alligevel ikke været i hans svenske hus.

For i de sidste to et halv år har Kærså, ved computeren på skrivebordet på ødegårdens loft, med udsigt til skovbrynet, skrevet og skrevet. På ’Den uskyldige morder’, der udkommer i næste uge.

»Det stod bestemt ikke på min to do-liste, at jeg skulle skrive en bog. Men denne her drøm blev ved med at dukke op. Jeg kender mange, der har drømt, at de har slået nogen ihjel. Og så skal det jo opklares, om man rent faktisk har gjort det … Så pludselig havde jeg skrevet hele første del af bogen«, siger Kærså om sin debutroman.

Jeg har brugt mit eget liv som model, og så gjort det hele meget værre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvori hovedpersonen, der altså snildt kunne være ham selv, befinder sig midt i en uopklaret sag om en forsvunden narkopusher tilbage i 1980’ernes musikermiljø. Et miljø fyldt til randen med stoffer, alkohol og selvforherligelse.

Dermed er vi tilbage ved det med selvbiografien.

»Jeg har brugt mit eget liv som model, og så gjort det hele meget værre. Men jeg har ikke haft lyst til at skrive en selvbiografi, fordi der ville være alt for meget dyneløfteri over det. Jeg har valgt at skrive fiktion, fordi jeg tror, at det gør det nemmere at komme et lag dybere ned, så man lettere kan fortælle om komplicerede følelser. Og samtidig krænge sit inderste ud, på en eller anden måde. Men altså … det har været et trip«, siger Morten Kærså, der nu er blevet 55 år.

Et godt trip

Tilsyneladende har det været et godt trip. For Lindhardt og Ringhof, der udgiver ’Den uskyldige morder’, har allerede lagt billet ind på to kriminalromaner mere om frygt og bæven i rockmiljøet omkring den navnløse hovedperson. »Det bliver en trilogi. Jeg er allerede i gang med den næste bog. For der må ikke gå Knud Romer i den, siger forlaget«, som Morten Kærså forklarer det. Inden han tager hjem igen til stilheden, langt væk fra alting, i Skåne. FACEBOOK





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden