Annonce
Annonce
Annonce
Skønlitteratur 7. okt. 2012 KL. 14.32

Amerikansk tåreperser er fyldt med stille smil og ægte tårer

John Greens 'En flænge i himlen' skildrer et smukt møde på dødsgangen.

Anmeldelse En flænge i himlen

Politiken synes
Politiken synes
Info Oversat fra engelsk af Nete Harsberg. Politiken, 336 sider, 150 kroner i september, derefter 200 kroner.
Forfatter John Green
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hver onsdag går pigen Hazel i en selvhjælpsgruppe for børn med kræft. Den finder sted i krypten under en tonstung kampestenskirke hjemme i Indianapolis, Indiana, USA.

Lederen hedder Patrick, og han har haft kræft i nosserne. Hver onsdag genfortæller han historien om sin mirakuløse helbredelse. Og hvert møde afsluttes med en oplæsning af navnene på dem, der ikke kommer mere.

Patrick må skrive dem ned, for nu kan han ikke huske dem alle sammen.

Hazel er ved at gå til af kedsomhed.

Kampgejst
John Green har fået oceaner af roser for ’En flænge i himlen’. Det er en åndeløs, fandenivoldsk og bevægende skildring – fortalt af Hazel selv.

Den handler om at holde humøret oppe, når man har svulster i lungerne, slæber rundt på et iltapparat og fejrer sine halve fødselsdage. Hun er nu nået til 33.

LÆS OGSÅHybridkunstner begår fornemme læsenoter med hjernerystelse

Hazel bliver holdt oppe af lige dele kampgejst og bogen ’En fyrstelig lidelse’ af landsmanden Peter Van Houten, der nu bor i eksil i Amsterdam.

Hjemme hos Hazel, der er enebarn, reagerer forældrene forskelligt. Det er godt set og beskrevet af forfatteren.

En dag sidder der en dreng med pæne prognoser for sin knoglekræft. Augustus – kaldet Gus – og Hazel med vejrtrækningsstativet bliver forelsket i hinanden.

De deler en form for værdighed med et skævt smil. Og minsandten om ikke Augustus får hul igennem til den sure forfatter i Holland. Og minsandten om ikke de to unge kommer af sted til et besøg, der udvikler sig helt uventet.

Denne Peter Van Houten er en smågenial opfindelse, fordi han så ekstremt og effektivt sætter tingene i perspektiv.

Stille smil
Det er ikke altid, at ungdomsbøger overlever turen over Atlanten. Der er forskelle i omgangsformer og attituder – f.eks. over for autoriteter. Et friskt eksempel er rapperen 50 Cents ufriske ’Butterball’, der udkom i sidste måned.

Amerikanske unge er oftest mere tænksomme og velformulerede end danske, som f.eks. da Augustus redder et par børn i et ellers tabt computerspil: »At frelse er midlertidig«, svarede Augustus, »Jeg gav dem et ekstra minut, der giver dem en ekstra time, som giver dem et ekstra år. Ingen lever for evigt, Hazel Grace, men mit liv gav dem et ekstra minut. Og det er ikke ingenting«.

LÆS OGSÅStjerneforfatters nyeste roman er magisk realisme i en lightudgave

John Green bevæger sig også i et farligt farvand med store følelser. Men han får leveret denne historie om livsbekræftende desperation på dødsgangen med stille smil og ægte tårer.