Skotske Ian Rankins kriminalromaner med John Rebus i hovedrollen er en af de absolut bedste krimiserier overhovedet.

Også i Danmark er Rebus af gode grunde populær. Men selv om dansk i 1995 var det første fremmedsprog, Rebus blev oversat til, så har også Rebus en dunkel fortid. Altså på den gode måde. På grund af den danske udgivelseskadence med starttidspunkt i 1995 har de tre Rebusromaner fra de forudgående år 1993, 1994 og 1995 bare ligget og ventet på en god lejlighed til at blive oversat.

Den lejlighed har indfundet sig nu, hvor Rankin med ’Exit Music’ har sat punktum for Rebus’ glorværdige karriere som whiskydrikkende boksebold og lurvet detektiv med knivskarpe instinkter. At ’Mortal Causes’, ’The Black Book’ og ’Let It Bleed’ er fuldgode Rebuskrimier, kan man hurtigt overbevise sig selv om, når man tager fat i ’Mortal Causes’, der på dansk er kommet til at hedde ’Døden har en årsag’.

En ung mand bliver fundet død i en gammel kælder i Edinburghs historiske kvarter. Henrettet efter alle kunstens regler på en måde, som for ekssoldaten John Rebus peger i retning af de sekteriske paramilitære konflikter i Nordirland. At den unge mand, Billy Cunningham, viser sig at være søn af byens godfather, Big Ger Cafferty, gør ikke sagen mindre eksplosiv.

Der er ugler i mosen
Ganske vist har Rebus sørget for, at Cafferty sidder bag tremmer, men det forhindrer ikke Cafferty i at gøre sin betydelige indflydelse gældende. Forbindelsen til Nordirland betyder, at også militærets efterretningstjeneste bliver indblandet. Rebus bliver forflyttet til en særlig opklaringsenhed, hvor han ikke har nogen grund til at føle sig velkommen. Der er mange slags ugler i mosen, så det varer ikke længe, før Rebus får god brug for universalmidlet Talisker til at holde styr på nerverne.

Men når man nu har ventet så længe, kunne man godt have gjort sig mere umage fra forlagets side. Oversættelsen er præget af ikke så få ’undersættelser’, hvor en mere eller mindre ordret oversættelse resulterer i et temmelig mærkeligt dansk. Kan man sige »Ikke, hvis jeg kan gøre noget til det« på dansk? Når noget er »down to you« på engelsk er det »op til dig« på dansk og ikke »ned til dig«. Og når man tiltaler folk »sir«, er der grund til at formode, at »You« er »Dem« og ikke »dig«. Eller hvad med denne her: »Du skulle engang ved lejlighed iagttage på dig selv, Rebus«.

At denne gennemgående distræte oversættelse er suppleret med et rigt sortiment af trykfejl, gør det selvsagt ikke bedre. Når man nu har ventet 16 år på en oversættelse, kunne man vel have taget sig tid til at gøre det ordentligt? Man kunne f.eks. have læst korrektur. Så havde man måske opdaget, at man på bogens omslag sjusket kalder Cafferty for Rafferty. Hastværk er lastværk. Rebus løber jo ingen vegne, men man risikerer, at læserne gør det.