Nysgerrigheden har været stor.

Og med god grund for historien er god: Et helt almindeligt søskendepar, med helt almindelige liv – den ene sygeplejerske den anden folkeskolelærer – fra en helt almindelig by, Frederiksværk, bryder pludselig ud af anonymiteten og brager igennem med en krimi, der ikke bare udgives på et af landets største forlag, Gyldendal, men også er forhåndssolgt til 16 forskellige lande!

LÆS INTERVIEWSøskendekrimi solgt på forhånd til 16 lande

Havde der eksisteret et X Factor-program for forfattere, ville søskendeparret Lotte og Søren Hammer have været selvskrevne stjerner.

Vold og forvirring
»Det begynder brutalt med fem hængte pædofile mænd i en skoles gymnastiksal, maltrakterede med motorsav.

Men det er kun toppen af det isbjerg af brutalitet, ’Svinehunde’ handler om: Pædofili, selvtægt, manipulation, og hvem der er værst: Dem, der voldtager børn, dem, der lader det ske, eller dem, der hævner vold med vold«.

Således opsummerer Ekstra Bladets Marie Louise Toksvig en historie, hun finder god, men hvis sprog og plot til tider kammer over »i unødigt omfattende og lidt fortænkte beskrivelser, ligesom en lidt overgjort zappen mellem personer og synsvinkler desværre forvirrer mere end det intensiverer«.

Toksvig lader sig dog formilde af forfatterparrets vilje til mere end bare at underholde og giver dem fire stjerner ud af seks.

Lancering
Berlingske Tidendes Mette Strømfeldt kan ikke lade være at bemærke den »massive overlancering«, Gyldendal har ført bogen frem med:

»’Svinehunde’ er ikke det brag af en krimi, den er blæst op til at være. Der er tidspunkter, hvor man keder sig, så det knager, og i stedet sidder og spekulerer på, hvorfor i alverden lige netop denne danske krimi er solgt til 16 lande«.

Desuden er hun ikke videre begejstret over selvtægtstemaet:

»Fra at være et mordmysterium ændrer krimien sig til at være en afsøgning af, hvorledes Danmark i dag kunne tænkes at reagere på en medievirtuos bande af myrdende pædofiliofre. (…) [det] bliver aldrig medrivende. Dels skriver forfatterne ikke synderligt indlevende om de misbrugte, dels kniber det med at iscenesætte et sofistikeret samfundsperspektiv«.

Ikke positive toner fra Berlingske Tidende, der dog lader forfatternes »talent for at knytte en stor fortællings mange tråde sammen i et lydefrit plot« hive romanen op på lunkne tre stjerner ud af seks.

Weekend Avisens Katinka Bruhn forholder sig også til den megen foromtale:

»Al den hype, der har været om Lotte og Søren Hammers krimi – omgående solgt til 117 lande på bogmessen i Frankfurt og så videre – udløser jo skyhøje forventninger, der imidlertid i det store og det hele bliver indfriet«.

Modsat Berlingske Tidendes anmelder mener hun, selvtægtstemaet lykkes nogenlunde godt og synes alt i alt søskendeparret er sluppet »rigtig godt fra deres debutkrimi«, dog med et lille men:

»Sprogligt er der her og der en vis tendens til patinerede vendinger af typen »skæbnen ville«, »ikke til sinds«. Men også gamle travere skal luftes af og til, og de falder fint i trit med den knastørre humor, der heldigvis også er til stede«.

Stegt flæsk med persillesovs
Politikens egen Bo Tao Michaëlis har ligeledes bidt mærke i sproget, som han til tider finder »mærkværdigt diffust, bagvendt og altmodisch«.

Dog kan han godt se et salgspotentiale til en læsende verden der – og hold nu fast – »tørster efter: nordisk stegt flæsk med persillesovs, fæle mord i forstæderne, trakasserier mellem slægt og venner i sommerhus og soveby plus lidt heftig sex på skandinavisk facon. Du ved, det frie, frejdige fuck, som alligevel giver ekko af Ingmar Bergmans protestantiske skyldsbevidsthed fra scener af et svensk ægteskab«.

LÆS OGSÅHypet søskendekrimi er gedigent håndværk

Michaëlis koger overvejelserne ned til fire hjerter for, hvad han betegner som en »genuint gennemført og gedigen krimidebut«.

For langsomt
Informations Mette Højbjerg lægger vægten på bogens emotionelle side:

»Det er altså læsernes følelser, forfatterne gerne vil ramme. Og det lykkes rimeligt af og til. Problemet med de sideløbende følelseshistorier, der skal udpensle motivet til at henrette de fem mænd, er bl.a., at spændingen fiser ud på halvvejen. Følelser og udenomsbeskrivelser af dette og hint tager lidt overhånd, mens efterforskningen går langsomt – når nu gerningsmændene allerede tidligt i bogen er åbenbaret«.

Højbjerg vil dog ikke nægte, at søskendeparret har en vedkommende historie at fortælle og konstaterer ligesom Berlingske Tidendes Mette Strømfeldt, at plottet er velkonstrueret og sammenhængende.

Men der er ingen tvivl om, at »’Svinehunde’ er skrevet af et par glade amatører«, ligesom der paradoksalt nok heller ikke kan være tvivl om, at »De to næsten er dømt til succes hos krimilæsere«.

Ligesom Weekend Avisen holder Information stand over for karaktergivningsvældet, men vi gætter vist ikke helt forkert, hvis vi skyder på en vurdering, der lyder omkring middel.

Lunken
Alt i alt lander vi vist et sted i mellem middel og udmærket.

Ikke ringe for en debut; men alt hypet, et førsteoplag på uhørte 25.000 danske udgivelser og de udenlandske opkøb taget i betragtning – måske et lige lovligt lunkent resultat at dømme efter anmeldelserne.

Men hva’ – det er vist ikke første gang, den slags præstationer slipper gennem X-factors nåleøje