Lyngplanten er et komplekst fænomen – sådan er det også med dagens debutant, der anmelder for Femina og Information, og som i dag under- eller overskriver sig tværs gennem Tove Ditlevsens debut ’Pigesind’ fra 1939.

Olga Ravns (f. 1986) prosalyriske ’Jeg æder mig selv som lyng’ tager form af forskellige slags autokannibalisme, eller selvfortæring. Autokannibalismen kan være både selvforelsket, øm og aggressiv, Ravns er alle de ting og lidt til. Fortæringen retter sig mod Ditlevsens debut, der ædes med hud og hår; mod det selvbiografiske stof, hvor tekstens jeg gennemgår en abort og erindrer lidt af hvert; mod det medicinske blik, her særlig kirurgen Astley Cooper og hans videnskabelige optagethed af brystet; mod sproget, der udsættes for intens bearbejdning; mod farver (hvor rød spiller en dominerende rolle) og endelig mod kroppen og kønnet.