Måske er det at føle sorg som at være nedsunket på havbunden – vandets grønt gyngende slør gør, at man kun langsomt og sejt strider sig frem gennem alt det våde; alt lyder anderledes end oppe i luften, alt ser anderledes ud.
Sådan er det i hvert fald at læse Josefine Klougarts tredje roman, ’Én af os sover’. Tekstens grundlæggende, sugende bevægelse er efter et hjem, en ankomst, følelsen af at være i sikker havn: »At finde sig et hjem der. Midt i det mest uvillige: naturen (...) så står man der og lirker og prøver ligesom at falde ind«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
