Celestine hedder spøgelset. Hun sidder i sit hul i muren, snart kun honning på bunden af en niche, eller hun glider ned ad slottets gange og slikker søvnen ud af gæsternes øjne. For altid 16 år.
»Det var meningen, at hun skulle gifte sig, eller at hun skulle gøre noget, den ene ting eller den anden, men hun nægtede«. Så blev hun »en del af hjemmets vægge«, »så døde hun midt i sit raseri«.
