Lars von Trier fik mange gode råd og en del ironiske kommentarer med på vejen, da den berømte danske filminstruktør efter tre års tavshed omsider åbnede munden og erklærede, at nu var det måske slut med at lave film. På en måde. Men nok ikke alligevel. For man kan jo ikke nære sig. Og hvad skulle man ellers lave?
Det siger noget om den danske instruktørs status, at sådan en vankelmodig afmelding prompte gik verden rundt. Det havde den næppe heller gjort på samme måde, hvis ikke det var, fordi udmeldingen var knyttet til en bekendelse. Der er ikke noget bedre end bekendelser i den digitale tidsalders altomspændende skriftestol.


























