Du ser det, når du støder på en skulptur, når du kigger på væggene, mens du står og glaner med et nummer i hånden i Borgerservice, og når du går tur i den lokale park: den kommunale kunstpolitik, der ligger bag beslutningerne om, hvilke kunstværker der skal pryde de offentlige gader og bygninger.

I en Kronik i torsdagens Politiken kritiserede den afgående formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, Kommunernes Landsforening (KL) for »i utvetydige vendinger at have gjort det klart over for Statens Kunstråd, at kulturpolitik ikke har foreningens store interesse«.

LÆS OGSÅEksperter: Fagfolk skal indkøbe kommunal kunst

Men kommunernes interesseorganisation mener, at han har misforstået KL’s rolle.

»Jeg kan fornemme, at Mads Øvlisen tror, KL kan sige til kommunerne, at nu skal I lave en kunstpolitik. Sådan er det system altså ikke skruet sammen. Grundstenen i de kommunale kulturpolitikker er teatre, biblioteker, musikskoler, aftenskoler og foreninger. Det er jo kommunerne selv, der vælger, hvilken kunst der skal købes, og som sætter processen i gang. KL kan ikke være smagsdommer i den forbindelse«, siger Jane Findahl (F), formand for KLs Børne- og Kulturudvalg.

Mads Øvlisen tilslutter sig i Kroniken en række aktører på kulturområdet, der mener, at kommunerne har forurenet byrummene med dårlig kunst, fordi de har mistet respekten for den kunstneriske fagkundskab.

Men KL ønsker ikke at diskutere kunstpolitik med sine medlemmer:

»Det skal være noget, som kommunerne selv bestemmer. Det kan godt være, at der nogle steder ikke er nok faglighed bag beslutningerne. Men det er der så andre steder. Det er altså en mulighed, som kommunerne selv har for at vælge«, siger Jane Findahl (F).

Løber fra ansvaret
Henning Jørgensen, kunsthistoriker og professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, mener, at KL løber fra sit ansvar.

»Dilettantismens djævle er løs i kommunerne. Når det gælder kunstindkøb, har vi nogle dilettanter ude i kommunalbestyrelserne, der ikke rådfører sig ordentligt med dem, der har forstand på det«, siger han.

»KL har givet lidt for hurtigt op og prøver på at krybe uden om sit ansvar. Der er nogle forvaltningsmæssige krav om, at kommunerne skal rådføre sig med uvildige sagkyndige, inden de træffer beslutninger om at bruge skatteborgernes penge«, siger Henning Jørgensen.

SE OGSÅ Kavalkade: Er det her det tarveligste kunst i Danmark?

Professoren i offentlig forvaltning henviser til sagen om udsmykningen af det ny rådhus i Viborg Kommune, som Mads Øvlisen også henviser til i sin Kronik. Han mener, det var en klar overtrædelse af forvaltningsloven og armslængdeprincippet, da kommunen rådførte sig med en lokal gallerist og efterfølgende valgte en af galleriets faste kunstnere til at stå for udsmykningen til 2,7 millioner kroner.

»Kommunerne bliver helt sikkert usikre efter sager som den i Viborg. Skal de så ikke kunne henvende sig i KL og få rådgivning om, hvordan de gør? Selvfølgelig skal de kunne det. KL er altså også en landspolitisk aktør. Jeg køber den ikke«, siger Henning Jørgensen.

Uudnyttede muligheder
Politiken har også tidligere beskrevet, hvordan kommunerne har undladt at søge en fast pulje i Statens Kunstråd til at understøtte en faglig diskussion bag kunstindkøbene. Mads Øvlisen understreger samtidig i sin Kronik, at det har været et af rådets fire hovedformål at brede den kunstfaglige diskussion ud i kommunerne.

KL har dog heller ikke været bevidst om støttepuljen til kommunale kunstråd.

»Jeg ved ikke noget om den pulje, hvordan den er blevet brugt, og hvordan den er blevet søgt«, siger Jane Findahl.

LÆS OGSÅ Professor: Byrødder forurener det offentlige rum med dårlig kunst

Støttepuljen har været polstret med over 3 millioner kroner over fire år som lokkemiddel til kommunerne. Henning Jørgensen mener, at Jane Findahls kommentar er sigende for KL’s interesse for området.

»Vi kan ikke kun bebrejde Statens Kunstråd for, at de ikke har meldt klart nok ud om, at de gerne ville af med en masse penge. KL har da også svigtet, hvis de ikke har opdaget det. Det synes jeg da er lidt af en tilståelsessag«.

Mads Øvlisen tilslutter sig direktøren for Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der tidligere i Politiken har opfordret kommunerne til at skabe en faglig dialog omkring sine kunstindkøb.

»Vi anbefaler, at kommunerne flytter kunsten op på den kommunale dagsorden. At der laves en kommunal kunst- og kulturpolitik, og at man ikke kun konsulterer lokalpolitikere, men også nogle af de kunstfaglige kapaciteter«, siger han.

Socialdemokraterne lover handling
Debatten får nu også Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, til at love handling over for kommunerne, hvis partiet kommer til magten efter det kommende valg.

»Jeg vil have som forudsætning, at kunst og kulturstøtte er omgærdet af armslængdeprincippet. En behændig måde at gøre det på er at bygge det ind i de regionale kulturaftaler mellem staten og kommunerne«, siger han.

Armslængdeprincippet handler om, at politikere ikke må detailstyre, hvilken kunst der skal købes, men blot skal sætte de økonomiske rammer for kulturstøtten.

Der skal være en armslængde mellem politik og kunst. Men det er allerede et grundlag for den offentlige forvaltning, understreger Henning Jørgensen.

LÆS OGSÅSkråsikre borgmestre plastrer deres byer til med dårlig kunst

»Jeg tror ikke på, at det hjælper en dyt. Armslængdeprincippet står der jo allerede som et grundlag for den offentlige kulturstøtte. Det er bare ikke belagt med nogen sanktioner, hvis man bryder det«, siger Henning Jørgensen, der mener, at politikerne bør præcisere princippet med mulige sanktioner over for kommunerne.

Mogens Jensen (S) ønsker i første omgang at gå »frivillighedens vej«, før han skrider til lovkrav:

»Jeg synes, man skal få kommunerne til at overholde armslængdeprincippet gennem en positiv dialog frem for som første skridt at sige: Nu kommer der en mand med en stok, hvis I ikke gør det«.

Hvordan vil du føre en positiv dialog med kommunerne, hvis KL ikke vil være med?

»Jeg tror ikke, at udvalgsformanden dækker alle sine kolleger ind, hvis man er afvisende over for en dialog om den kommunale kulturpolitik og om kunstindkøb. Det står jeg undrende over for«, siger Mogens Jensen (S).

Mads Øvlisen overlader nu formandskabet for Statens Kunstråd til Per Arnoldi med et råd om at udarbejde en langsigtet strategi for en bedre dialog med kommunerne for at skabe en større lokal interesse for kunst. Per Arnoldi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere opfordringerne.

Kulturminister Per Stig Møller (K) er enig med Mads Øvlisen i, at Statens Kunstråd skal brede sin ekspertise ud til kommunerne:

»Mads Øvlisen er inde på, at Kunstrådet skal i bedre dialog med kommunerne. Det synes jeg bestemt også, det skal«.