På kunstmuseet ARoS i Aarhus kommer en gruppe kvinder, der ikke umiddelbart har med den nye Edvard Munch-udstilling at gøre – og så alligevel.

Skanderborgdamerne hedder de, og de er formentlig ikke klar over det selv, men de er en del af grunden til, at kunstmuseet ARoS i dag åbner en udstilling med en af den nordeuropæiske kunstverdens absolutte giganter, 18- og 1900-tallets norske modernist.

LÆS OGSÅKunstredaktør: Museernes vokseværk flytter fokus fra kunsten

Museets kommunikationschef, Bjarne Bækgaard, mødte kvinderne tilfældigt i foyeren for et par år siden, spurgte venligt, om de var tilfredse med museet, forventede et høfligt ja – og fik en svada:

Næh, det ved da Gud, de ikke var. Museet viste jo stort set kun mærkelig kunst, som man hverken kunne forstå, fortolke eller forholde sig til. Burde Jyllands største kunstmuseum ærlig talt ikke vise nogle malerier? Og gerne af berømte kunstnere, man havde hørt om før.

»Uden publikum er vi ingenting«
Kvindernes melding blev bragt med op på ledelsesgangen, hvor man på det tidspunkt kæmpede med at få budgetterne til at hænge sammen.

Her vedtog man at lytte til Skanderborgdamerne, som de siden har heddet på museet:

»I de første 3-4 år holdt vi fanen højt og interesserede os for nutidskunst. Men der var jo de her folk, der spurgte: »Kommer der ikke snart en maleriudstilling?«, siger direktør Jens Erik Sørensen på ARoS.

LÆS OGSÅ'Skriget' skal sælge Norge

»I første omgang var vi nok lidt arrogante og holdt os til, at vi havde en linje med nutidskunsten, men da vi kom til at mangle penge, spurgte vi os selv, om løsningen ikke kunne være, at vi også tog den kunst ind, museets gæster efterspurgte. Og for mig virker det helt rigtigt: Uden publikum er vi ingenting«.

Publikum har kvalitetssans
Edvard Munch-udstillingen er det til dato stærkeste eksempel på den nye tankegang: at publikum har ret. Jens Erik Sørensen har dog fået kritik af, at blockbusterudstillinger bare handler om sælge billetter ved at lefle for publikum med sikre, velprøvede kort.

»Men kunst bliver jo ikke mindre fin af, at folk kan lide den. Det ville være at lefle for folk, hvis vi gav køb på kvaliteten, men det gør vi overhovedet ikke«, mener han.

Den indstilling deler han med kolleger på andre af landets kunstmuseer.

»Et museum lykkes, når gæsterne kommer«, siger museumsleder Christian Gether fra Arken syd for København.

»Der er opstået en dagsorden om, at man lefler for folk med de kendte navne. Deri ligger en opfattelse af, at masserne er noget ros, men den brede befolkning har jo en fantastisk kvalitetssans. De kommer jo, når vi viser kvalitetskunst«.

På Kunsten i Aalborg nikker museumsleder Gitte Ørskou med på, at det, folk gerne vil se, også er det, museerne gerne vil vise.

»Vi vil faktisk gerne lefle for folk – forstået på den måde, at vi gerne vil lave noget, der kan få folk til at komme og gå i dialog med os om kunsten. Der er en bevægelse i gang, hvor det er blevet legalt at sige: Vi vil gerne have så mange publikummer som muligt, og vi vil gerne have så mange forskellige publikummer som muligt«.

Tusindvis af forudbestillinger
Munch-værkerne er kommet til Aarhus under det største sikkerhedsopbud, ARoS nogensinde har prøvet.

Alene hovedværkerne er sat til en værdi af over 5 milliarder kroner, eller som Jyllands-Posten har noteret: Mere, end det kostede at bygge hele ARoS.

Millionudgifterne til at hente værkerne hjem og især til at forsikre dem er en del af historien om blockbusterudstillinger. Udgifterne betyder nemlig, at der skal endnu flere besøgende ind, erkender Jens Erik Sørensen, der dog ikke for alvor er bekymret.

LÆS OGSÅStor udstilling på ARoS stiller ind på Edvard Munchs angst

Allerede inden udstillingens åbning i dag har 12.500 mennesker været inde og sikre sig adgang.

Museet er overbevist om, at Skanderborgdamerne er iblandt dem.