31-årige Hannibal Andersen er nyuddannet billedkunstner, men er på dagpenge. Fremtiden bekymrer ham, for en billedkunstner tjener typisk 180.000 kroner om året og kæmper med høj ledighed.
Foto: Finn Frandsen

31-årige Hannibal Andersen er nyuddannet billedkunstner, men er på dagpenge. Fremtiden bekymrer ham, for en billedkunstner tjener typisk 180.000 kroner om året og kæmper med høj ledighed.

Kunst

Kunstakademier uddanner til høj ledighed og lav løn

Hver fjerde dimittend fra billedkunstskolerne er uden for arbejdsmarkedet. Fremfor at spare skal politikerne sørge for, at de nyuddannede får støtte til huslejen i op til to år, mener kunstnerne.

Kunst

Hannibal Andersen står i sit atelier på Kunstakademiets Billedkunstskoler. Her dufter af maling og papir, og i de omgivelser har han taget en kandidatgrad som billedkunstner.

På væggen hænger en plakat, som han han lavede, da han tilbød gratis kontorpladser som del af en udstilling. Og på skrivebordet står en computer og to højttalere, som han bruger i sit arbejde med lyd og billeder, for billedkunstnere er uddannet inden for en bred vifte af kunstneriske udtryksformer. Installationskunst, videokunst, lydkunst, malerkunst og billedhuggerkunst er bare begyndelsen.

Men om to uger begynder et nyt kuld af studerende, der skal bruge atelieret. Derfor skal han pakke sine ting sammen og for alvor ud på et arbejdsmarked med høj ledighed og lav løn.

»Jeg vidste, at mange billedkunstnere er arbejdsløse, da jeg begyndte på akademiet, men for mig nytter det ikke at vælge en uddannelse, bare fordi den kan give mig et job«, siger Hannibal Andersen.

Og tal viser, at billedkunstnere vil få svært ved at sætte gang i kunstbiksen. Blandt billedkunstnere, der dimitterede fra landets tre kunstakademier fra 2005 til 2014, er ledigheden 22,5 procent, resten er enten selvstændige eller har lønarbejde. I samme periode gælder det kun for 5 og 14 procent af dimittenderne fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Den Danske Filmskole, viser en undersøgelse fra Kulturministeriet, som bekymrer Billedkunstnernes Forbund.

»Tallene er for høje, og vi taber en masse talent. Ledigheden får folk til at skifte branche eller bijobbe, og det er helt tåbeligt, hvis folk er uddannet til at skabe billedkunst og ikke kan bruge deres evner«, siger formand Nis Rømer, som afviser, at der skal skæres ned på studieoptaget.

Hidtil har Kulturministeriet kun haft tal for Kunstakademiets Billedkunstskoler, men med tal fra Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi er der for første gang et større overblik over beskæftigelsen blandt 388 dimittender.

»Dimittender fra skuespillerskolen og musikkonservatorierne kommer ud på et mere struktureret jobmarked og kan arbejde på en musikskole eller på et teater. Billedkunstnere kan ikke få de samme erfaringer. De begynder på en kold tyrker og skal være selvstændige erhvervsdrivende i en branche, hvor folk tjener utrolig lidt i starten«, siger Nis Rømer.

Årsløn på 180.000 kroner

Ud over høj ledighed viser undersøgelsen, at billedkunstnere ikke skal gå efter at få lommen fuld af guld. Mens den gennemsnitlige personindkomst på landsplan er på 299.000 kroner, får dimittenderne 180.000 kroner, som er inklusive legater fra Statens Kunstfond.

Billedkunstnere kan ikke gå på jagt efter drømmejobbet på Jobnet eller Jobzonen

På Kunstakademiets Billedkunstskolers genkender rektor Sanne Kofod Olsen problemet med ledigheden og lønnen, men siger, at kunstnerne ikke er på et traditionelt arbejdsmarked.

»Billedkunstnere kan ikke gå på jagt efter drømmejobbet på Jobnet eller Jobzonen. Der bliver sjældent søgt efter dem. Det er et diffust arbejdsmarked, hvis vi overhovedet skal bruge ordet«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På akademiet har de i flere år diskuteret ledigheden og den lave løn. For at få ledighedstallet ned har akademiet de seneste tre år indført workshops om selvstændighed, praktikordninger med kunstnere, kulturinstitutioner og kunsthøjskoler, og der er mere fokus på skrivefærdigheder og kunstnerisk forskning. Men »vi skal fortsat fastholde, at kerneopgaven er at uddanne billedkunstnere«, siger hun.

Sanne Kofod Olsen understreger, at undersøgelsen handler om en lille gruppe dimittender. Hvis 10 ud af de omkring 40 årlige nyuddannede billedkunstnere går ned på a-kassen, er arbejdsløsheden på 25 procent. Og selv om tallene kan blive rokket, er de til at stole på, fastslår Nis Rømer.

»Vi oplever, som tallene også peger på, at mange nyuddannede kommer ud i en branche, hvor folk kan blive tabt på gulvet. Sådan har det været i mange år, men der har manglet fokus på det. Og det skal vi finde en politisk løsning på«, siger han.

Hvis dimittenderne ikke kommer i arbejde, kan de ende med at bijobbe. Undersøgelsen viser, at blandt de 388 dimittender arbejder næsten hver tiende, eller 38 personer, med omsorgspleje. Og hvis bijobbet ikke er vejen frem, kan de havne i dagpengesystemet.

»Hvis du er på dagpenge, skal du søge job, og du må ikke tjene penge på din kunst, medmindre du har et selvstændigt bierhverv. Du skal stå til rådighed i arbejdstiden, og det er en dårlig platform at arbejde på som kunstner«, siger han.

Derfor håber Nis Rømer, at politikerne indfører en såkaldt igangsætningsordning. Nyuddannede billedkunstnere skal inden for et til to år kunne modtage et beløb på størrelse med SU’en. Pengene skal dække huslejen, så kunstnerne slipper for at bijobbe eller være på dagpenge.

Minister vil undersøge ledighed

Kulturminister Mette Bock (LA) forholder sig i et skriftligt svar ikke til billedkunstnernes forslag, men skriver, at hun afventer en analyse af kunstuddannelsernes vilkår, som også skal sætte fokus på ledigheden. Hun vil også punktere myten om, at ledigheden er høj for dimittender fra Kulturministeriets uddannelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det største område – konservatorieuddannelserne – har ikke store problemer med ledighed og med indkomst. Der er ingen tvivl om, at færdiguddannede på nogle af de mindre kunstuddannelser, som billedkunstuddannelserne, møder et arbejdsmarked, hvor der ikke eksisterer ret mange faste arbejdspladser, og det skaber ledighedsudfordringer«, skriver Mette Bock.

Efter at Hannibal Andersen blev uddannet, var han på kontanthjælp i en måned, og nu er han på dagpenge, mens han stabler en virksomhed på benene. Fremtiden bekymrer ham, og mens diskussionen om kunstuddannelsers berettigelse går højt, har han en opfordring. Man skal sige nej til at alt skal gøres op i penge.

»Fremfor at kunstakademierne tilpasser sig tidens vækstideologi, bør man gøre det omvendte. Det kan lyde lidt hippieagtigt, men jeg tror, at det vil skabe et mere harmonisk samfund«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce