Digteren Søren Ulrik Thomsen har det samme forhold til håndskriften, som de fleste andre i den elektroniske tidsalder: Han bruger den mest til hurtige notater, og hvis han skal understrege, at et brev er særlig personligt.
Men hvis der ligger et håndskrevet brev mellem kuverterne i hans postkasse, lægger han straks de andre til side og studerer det håndskrevne. »Er det fra en ven, man har mistet kontakten med for 30 år siden? Er frimærkerne danske? Allerede på ydersiden er brevet unikt og personligt, fordi afsenderen omhyggeligt har siddet og kalligraferet både mit og sit eget navn på kuverten«, siger han. Der er ikke meget, der tyder på, at digterens postkasse kommer til at bugne af håndskrevne breve i fremtiden.


























