Personligt. Merete Pryds Helle er blandt de forfattere, man kan møde gennem pen og papir i sin postkasse.
Foto: Astrid Dalum (arkiv)

Personligt. Merete Pryds Helle er blandt de forfattere, man kan møde gennem pen og papir i sin postkasse.

Bøger

Forfattere sender håndskrevne bøger til din postkasse

Noveller trykt i håndskrift sendt til dit hjem er den nye trend.

Bøger

Forfatteren folder første del af din novelle og lægger den i en konvolut.

Han brokker sig over de nye takstforhøjelser på frimærker og skriver med en sirlig hånd din adresse på fronten af det hvide format, inden han sender det af sted med en cyklende brevdue.

Flere og flere danskere bestiller håndskrevne noveller, som de modtager i fire til seks brevetaper.

På hjemmesiden Brevlitt.dk kan du selv vælge den forfatter, som du vil møde gennem pen og papir i privatadressens flydesofa, heriblandt Andrea Hejlskov, Merete Pryds Helle, Brian Ørnbøl og Trisse Gejl.

'Vi har brug for fordybende rum' Og det viser sig, at nydansk litteratur leveret via sneglepost er noget, som danskerne gerne vil modtage gennem brevsprækken.

Ifølge stifteren af 'Brevlitt' har »alt for mange« bestilt brevpakker siden forfatterkollektivets spæde start i november.

»Det er blevet en overraskende succes for os. 75 bestillinger lyder ikke af så meget, men det er det, når vi kun er otte forfattere«, siger 39-årige Sofie Kragh-Müller:

»Det virker som om, det har ramt ned i noget, som folk mangler. Vi tror, vi er i kontakt med omverdenen hele tiden, men er vi i virkeligheden det? Jeg ser ofte folk, der står i metroen, fuldstændig fordybet i deres skærme. De kigger slet ikke op, heller ikke når de går ud af metroen«, siger hun.

»Breve opstiller et intimt og fordybende rum, som vi har brug for. De minder os om at kigge andre mennesker direkte i øjnene«.

Papiret slår e-bøger
Og i en tid, hvor e-bogssalget fordobles og flere og flere trækker Iphones og andre digitale apparater op af spenderbukserne, så er det en sjov, men forudsigelig tendens, at de moderne mennesker længes efter et brev.

»Det er lidt absurd, men dybest set naturligt - og det er noget, jeg har ventet på, ville ske. Vi har været så forelsket i Skype, Facebook og andre hurtige medier, som var fantastisk meget mere end et brev. Nu går det så hurtigt, at vi egentlig gerne vil vælge langsommeligheden til«, siger brevforsker Anne Kathrine Lund.

»Så jeg kan godt forstå, behovet er der. Det her initiativ er jo et uventet nærvær i fraværet, og det giver en oplevelse af at blive mødt, som de fleste savner«, siger hun, og det er Brevlitt-stifteren enig i:

»Det er tankevækkende, hvordan folk har det. Mens vi er fordybet i alle vores apparater, mangler vi en følelse af kontakt. Derfor opsøger vi sådan et rum«, siger Sofie Kragh-Müller.

Ingen tovejskommunikation
Mens forfatternes kragetæer fylder novellerne ud, er de samtidig byggesten for det intime rum mellem afsender og modtager.

Men Brevlitt er ikke en brevkorrespondance. Det er et skønlitterært projekt, hvor forfatterne kan lege med noveller, som modtageren får serveret på en særlig og kunstnerisk måde.

Forfatteren ved ikke noget om de personer, de skriver noveller til. Og modtageren af novellen skal ikke svare tilbage. Derfor er det reelt set kun en bestillingsliste, som binder bånd mellem forfatter og brevpakkemodtager.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er netop sådan, det skal være. Man skal ikke forstå det sådan, at forfatteren skriver et personligt brev direkte til modtageren. Det er nødvendigt med en distance til modtageren. Det her er et kunstprojekt - brevlitteratur - hvor forfatterne kan lege med formen på et skønlitterært projekt og det intime rum - det er en del af den litteratur, vi skaber«, siger Sofie Kragh-Müller.

Nogle forfattere har sågar lavet en standardiseret novelle, som de sender ud til alle dem, der bestiller. Det føles dog stadig personligt for dem, der modtager det i postkassen, og det er der en grund til.

»Der er en magi ved, at der er nogen, der vil én så meget, at de skriver et brev til en i hånden. Hvornår har du sidst oplevet nogen, der gjorde det«, spørger brevforskeren og fortsætter i samme vejrtrækning:

»Så det er denne magi fra brevet, som de nasser lidt på. Det kompenserer lidt for, at det jo ikke er personlige breve til dig, som forfatterne skriver. Og man kan spørge sig selv, hvorfor i alverden de her mennesker sidder og skriver novellerne i hånden, gør sig besværet med at tage ned og poste det, når de bare kan publicere det på nettet?«, spørger hun.

Og det kan Sofie Kragh-Müller, som selv skriver bogpakker på bestilling, svare på.

»Vi forfattere vil bare gerne se, hvad fanden der kan føre vores skriveproces videre. Selv bliver jeg mere fri i min stemme, når jeg skriver i brevform. Det er nok anderledes - den måde, jeg går til stoffet på, det er som om, jeg har det hele tættere på hjertet«, siger hun:

»Og det er noget, som folk skriver til os, at de bliver påvirket af«.

Hvorfor ikke gå på bilbioteket?

En brevpakke er en invitation til et afgrænsede spillerum, hvor der er mulighed for at fordybe sig og mærke sig selv på en anden måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samme spillerum findes på biblioteket, hvor man kan trække noveller i hundredtal ned fra støvede hyldeløsninger og læse et skønlitterært værk i sin fulde form eller bladre frem til de dele, man gider at læse. Så hvad er det nye?

»Med Brevlitt kommer et ekstra element ind, det er jo netop, at man ikke selv vælger det skønlitterære værk, man skal læse. Og værket er ikke noget, som alle har læst - det er dit alene, for dit navn står på konvolutten. Man bliver ramt personligt«, fortæller Sofie Kragh-Müller, som gør opmærksom på, at de fleste glæder andre med en brevpakke frem for at bestille én selv.

En brevpakke om det ensomme barn. Den unge elskerinde. Om naboen, der driver én til vanvid med sin evige stønnen eller om »det håndskrevne brevs stoflige henvendelse«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce