Danske medier vil se på, om de kan etablere et faktatjekmedie, der minder om et i Norge. Mediernes store problem er nemlig manglende troværdighed, mener chefredaktøren for Kristeligt Dagblad.
Arkivfoto: Sisse Dupont

Danske medier vil se på, om de kan etablere et faktatjekmedie, der minder om et i Norge. Mediernes store problem er nemlig manglende troværdighed, mener chefredaktøren for Kristeligt Dagblad.

Medier

Toneangivende danske medier vil gerne lave faktatjekmedie efter norsk model

I Norge står offentlige og private medier sammen om et faktatjekmedie. Nu vil DR, TV 2, Kristeligt Dagblad og Ritzau gerne se på en dansk udgave.

Medier

Medierne DR, Kristeligt Dagblad, Ritzau og TV 2 melder nu ud, at de er åbne for at se på et fælles faktatjekmedie.

Det sker, efter at Politiken mandag fortalte om netmediet Faktisk.no i Norge, som private medier og public service-udbyderen NRK står sammen om.

Mediets journalister faktatjekker historier, som rører sig i den norske medieandedam. Typisk udgiver Faktisk.no dag til dag-historier, hvor påstande bragt i medier og af politikere bliver efterprøvet, få timer efter at de er dukket op på nettet.

Faktisk.no har fået 11 millioner kroner i støtte af fonde og mediekoncerner. Herhjemme har medierne langtfra sat sig ned ved forhandlingsbordet og set på, hvad en dansk udgave kan koste. De oplyser, at de vil tale om et samarbejde, hvilket Ekstra Bladet og Politiken afviser.

»Det norske initiativ har en bred og dyb slagkraft«, siger Anne-Marie Dohm, der er direktør i DR Danmark og ansvarlig for tv-programmet ’Detektor’.

Faktatjek.no tjekker blandt andet påstande som disse og placerer dem derefter i en af dem kategorier fra 'Faktisk helt sant' til 'Faktisk helt feil'
Grafik: Tomas Østergren

Faktatjek.no tjekker blandt andet påstande som disse og placerer dem derefter i en af dem kategorier fra 'Faktisk helt sant' til 'Faktisk helt feil'

Udbredt med særlig funktion

Når Faktisk.no udgiver artikler på dens hjemmeside, spreder de sig ud i det norske medielandskab, fordi Norsk Telegrambyrå (NTB) sender de faktatjekkede historier ud til norske netaviser.

Den funktion vil den danske pendant, Ritzau, gerne tilbyde. I Ritzaus fødekæde er de fleste danske aviser, og derfor vil læsere landet over kunne få faktatjekkede nyheder.

»Det vigtigste er, at vi får en troværdig aktør. Fordelene vil være, at medier kan viderebringe artiklerne bredt ud, og at organisationer, som bruger vores tjeneste, kan få et overblik over, hvad der er op og ned. Vi har siden 1866 levet af ikke at viderebringe fake news, og vi vil være med til at dementere fake news«, siger chefredaktør og direktør Lars Vesterløkke.

Også TV 2 deler ønsket om at undersøge et fælles faktatjekmedie.

»Vi skal hele tiden kæmpe for vores berettigelse, hvor vi også dokumenterer, at det, vi viderebringer, er troværdigt. I det lys er det norske initiativ spændende. Jeg ved ikke, om en dansk udgave vil højne mediernes troværdighed, men det er interessant, hvis mediet ikke laver alenlange halvvidenskabelige afhandlinger, men journalistik, der sætter fakta på plads«, siger nyhedsdirektør Mikkel Hertz.

Manglende troværdighed er et af mediernes store problemer

Ser på ministre og islam

Siden juli har Faktisk.no undersøgt 89 påstande, hvoraf 34 har vist sig at være helt ude i hampen. Mediet arbejder efter en femtrinsskala, hvor en påstand kan gå fra at være ’faktisk helt sand’ til ’faktisk helt fejlagtig’.

Hverken historierne om, at politiet i Oslo havde mistet kontrollen over byen, og islam havde taget over, eller at en tidligere statsminister ikke betalte skat, har været sande.

»Faktisk.no behandler fælleshistorier i medierne og griber fat i nogle fasttømrede holdninger, som er blevet til fakta. Hvis vi medier kan blive enige om, hvad der er fælleshistorier, vil vi gerne gå ind i arbejdet«, siger Anne-Marie Dohm fra DR.

Det er dog ikke alle medier, der er lige begejstrede for at gå ind i et samarbejde.

»Vi laver faktatjek hver eneste dag, det er ganske enkelt selve ideen med at være et kritisk medie som Ekstra Bladet. Vore brugere skal kunne regne med, at vi rent faktisk tjekker tingene, og derfor er det unødvendigt at starte et nyt medie«, skriver chefredaktør for Ekstra Bladet Poul Madsen i en mail til Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Medier fordobler formuen

Mediekoncernerne har penge på kistebunden til at søsætte et nyt medie. Tidligere på måneden fortalte Politiken, at landets rigeste koncern, JP/Politikens Hus, har øget beholdningen fra 800 mio. kr. i 2007 til næsten 1,9 mia. i 2016. Så det er ikke pengene, der står i vejen for samarbejdet, siger Politikens chefredaktør, Christian Jensen.

»Vi kan ikke påtage os den opgave som journalistiske medier at rydde op i det rod og den sump, der er på de sociale medier«, siger han.

Faktisk.no rydder også op i medierne ...

»Vi skal rydde op hos os selv, når vi laver fejl. Vi har Læsernes Redaktør, der hver dag retter fejl, vi har bragt, og man kan klage over Politiken, fordi vi er tilmeldt Pressenævnet. Vi redigerer efter presseetiske regler, så man kan stole på indholdet«, siger Christian Jensen.

Også Kristeligt Dagblad retter dagligt fejl og trykker rettelser i papiravisen. Fremfor et faktatjekmedie er der behov for en vilje til at rette fejl, mener chefredaktør Erik Bjerager.

Alligevel vil mediet gerne se på et fælles medie, som faktatjekker nyhedsstrømmen.

»Manglende troværdighed er et af mediernes store problemer. Borgerne har for lidt tillid til det, de læser, ser eller hører. Derfor er alle initiativer, der kan højne den journalistiske kvalitet, velkommen«, skriver chefredaktør Erik Bjerager i en mail til Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce