De danske museer bør alle tælle deres besøgende på samme måde. Det er eksperterne enige om. De er bare ikke enige om, hvem museerne så skal tælle med som besøgende.
På kunstmuseet ARoS i Aarhus tæller man alle, der går ind ad hoveddøren; på kunstmuseet Louisiana tæller man kun besøgende, der løser billet til udstillinger.
Professor på Københavns Universitet og næstformand for Dansk Center for Museumsforskning Hans Dam Christensen mener, at ARoS-modellen er den mest tidssvarende, hvis man kun skulle opgøre et besøgstal.
»Museumsoplevelsen i dag er mere nuanceret end tidligere. Det at gå på museum handler ikke kun om at se på værker på en udstilling. Det kan også være at få oplevelser af anden karakter«, siger han.
Måler man udelukkende antallet af gæster, der løser billet til udstillinger, er der i hvert fald en række museumsgæster, man ikke får med, mener Hans Dam Christensen. For eksempel har Danmarks Borgcenter et fysisk museum, som man kan tælle solgte billetter til, men også et stort udendørs område med spor af en middelalderborg, som frit kan besøges.
»Og hvor begynder og slutter deres udstilling? ARoS har en pointe. Et museum er også et oplevelses- og brugssted, en social arena«, siger Hans Dam Christensen.
Og derfor bør man måske både tælle løste billetter og det samlede antal besøgende, der går ind på museets område.
Men, fremhæver Hans Dam Christensen, besøgstallene siger ikke noget om kvaliteten af den oplevelse, de museumsbesøgende har. Og derfor burde man også begynde at måle museumsbrugen meget mere nuanceret end i dag. Der bør være mere fokus på kvalitet og oplevelse af museet og dets evne til at få fat i forskellige brugergrupper, der traditionelt ikke bruger det.
Når man køber en pølse
Jane Sandberg, der er direktør på Enigma – Museet for Post, Tele og Kommunikation, er helt enig i, at museerne i dag er langt mere end blot udstillingssteder.
Til gengæld er hun ikke enig i, at det kan lade sig gøre troværdigt at optælle, hvor mange mennesker der bruger et museum. Og derfor bør den officielle statistik være baseret på, hvor mange der løser billet til museerne.
»Det skal være de samme slags tal, vi forholder os til. Det handler om sammenlignelighed, og det eneste umiddelbart målbare, vi har, er billetter, selv om det ikke er fyldestgørende«, siger hun.
Enigma huser for eksempel det sidste rigtige posthus i Danmark. Det har 80.000 besøgende om året.
Museumsdirektør: Museer må ikke være bange for markedskræfterne»Skal jeg så tælle dem med som museumsgæster? Det synes jeg ikke«, siger Jane Sandberg.
Hun er helt enig i, at museerne i dag laver meget, meget mere end udstillinger, og at den vigtigste museumsaktivitet ikke nødvendigvis foregår på museet.
»Men hvordan opgør vi, hvor mange gæster vi har, når vi deltager med en stor bod i et kæmpe arrangement i Fælledparken? Og hvis Thorvaldsens Museum laver et italiensk marked uden for museet, og jeg køber en italiensk pølse, er jeg så museumsgæst?«, siger Jane Sandberg.
Besøgstal pumpes op
Også Tom Ahlberg, der er kulturkommentator og redaktør på kulturmagasinet Søndag Aften, mener, at billettallet er den eneste objektive målestok for det fysiske besøgstal på museerne.
»Det ville da være fint, hvis både tallet fra tælleren ved hovedindgangen og billettallet var med i statistikken. Men vi, der bruger statistiske oplysninger, har brug for, at der tælles på samme måde«, siger han.
Tom Ahlberg synes, at man pumper besøgstallene op, når man som ARoS tæller folk med, der bare går igennem museet, eller som andre museer tæller håndværkere og folk, der skal aflevere varer, med i den officielle statistik over besøgende.
Håndværkere tælles som gæster: Rockmuseum i Roskilde overdriver sit besøgstal»Men besøgstallet bør fylde mindre i vurderingen af museerne end i dag. For det er jo videndeling, samarbejde med forskere og skoler, hvordan museerne tackler folk uden uddannelse, hvor gode de er til at få fat i de unge, indvandrere og den slags, der er det vigtigste for museerne«, siger Tom Ahlberg.
En ting er Hans Dam Christensen, Jane Sandberg og Tom Ahlberg helt enige om. Statistikken over museumsbesøg bør også omfatte, hvor mange der bruger museerne digitalt.
Dels er der brugt rigtig mange midler på digitalisering af kulturarven, som nu er tilgængelig for alle, dels får flere og flere mennesker formidlet viden, oplevelser og information via museernes hjemmesider.
Organisationen Danske Museer har længe efterlyst en bedre og mere sammenlignelig statistik, siger direktør Nils M. Jensen:
»Derfor ser vi meget gerne, at muligheden for at indberette og opgøre museumsbesøgstallene både justeres og præciseres, så de forskellige brugerkategorier kan opgøres«.
fortsæt med at læse
