Annonce
Annonce
Annonce
Musik 5. jan. 2012 KL. 12.42

Venner og pladeselskab: Kidds karrierestop må være en joke

Rap-kometen Kidd er færdig med at lave musik, siger han. Kan det virkelig passe?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis alt, der bliver sagt og skrevet på sociale medier som Twitter og Facebook, er sandt, så er den god nok.

I så fald siger Kidd - alias Nicholas Westwood - det største nye navn i 2011, farvel og tak og stopper musikkarrieren.

På sin Twitter-profil skrev Kidd i aftes:

»Ja, det passer. Kidd trækker sig fra musikken«.

Kollegaen Kesi spurgte straks.

»Mener du det helt seriøst? Var du ikke i gang med album?«.

»Den er droppet«, svarer Kidd.

Der går lidt tid. Så skriver den unge Nørrebro-rapper:

»Joken til side, jeg er færdig! Jeg er virkelig færdig med projektet... - hellere det! Gå i skole eller gør noget som alle de andre! Hvor er i? Skal vi feste og fejre det?«.

LÆS ARTIKELRap-kometen Kidd trækker sig fra musikken

Til skyerne på ingen tid
Udmeldingen fra den blot 22-årige rapper lyder ufattelig for mange. Kidd har gjort lynkarriere i musikbranchen og har gentagne gange udtalt sig ambitiøst om sin fremtid.

Kidds navn kom først på manges læber forrige vinterer, da man på YouTube kunne se en flabet video til nummeret 'Kysset med Jamel', og i sommer fulgte han op med 'Gør sin ting, som rundede en million visninger online.

Da Kidd sendte debutalbummet 'Greatest Hits 2011' ud i efterået indtog det straks førstepladsen på Tunes. Siden har bl.a. været på forsiden af iBYEN og det nye magasin Københavner.

LÆS ARTIKELKidd sparker døren ind med Greatest Hits

Kidd og Justin Bieber?
Kidd har har netop været på en større turné i Jylland med »masser af groupies, fuck-up's, damer og champagne«, som det forlyder.

Her spillede han sammen med Cheff Records, som Kidd selv har været med til at starte op. Et selskab som inkluderer navne som Klumben og TopGunn. 25. december meldte Cheff Records følgende ud på Facebook:

»Så er aftalen gået i hus - Kidd skal lave et nummer med den mest sete mand i verden til april - nemlig Justin Bieber!«.

Det lyder lidt som en joke. Det samme gør - for nogle - Kidds udmelding om at stoppe karrieren, før den rigtig er kommet i gang.

Kenneth Skriver fra forlaget, mediehuset og pladeselskabet ArtPeople, der distribuerer Kidds musik, er overrasket.

»Det er ikke noget, jeg har hørt om. Måske, der er nogle andre, der er mere informerede end mig. Jeg synes, det lyder helt usandsynligt«, siger han.

LÆS OGSÅNørrebros mest hypede samlede alle de helt rigtige gummisko

To Kidd-koncerter i april
Cheff Records skal efter planen spille i samlet flok fredag 10. februar i Pumpehuset i København. Hvis man skal tro på Kidds udmelding på Twitter, vil han ikke være med der.

Billetsalget til to koncerter på Vega i København og Train i Aarhus 12. og 20. april, hvor Kidd står alene med sit navn på plakaten, er stadig i gang.

Stanley Most, endnu en ung Nørrebro-rapper, der ikke er med i Cheff Records, men er en del af slænget omkring Kidd, tror ikke på, at det Kidd har skrevet på Twitter, passer.

»Det må være en joke. Men jeg vil ikke gå ind og tale om måden, som Kidd kører sine ting på. Skriv, hvad du selv synes«, sige Stanley Most.

Politiken.dk har forsøgt at få en kommentar fra Kidd, men det har ikke været muligt.

LÆS OGSÅRappere fra Nørrebro deler damer, musik og penge

FACEBOOKBliv ven med Politiken