1. Marie Key: De her dage.
Sangerinden med den lyse stemme helligede sig en klædelig og aldrig luneforladt alvor i sit udtryk på ’De her dage’, der slog fast, at hendes krøllede sangskriverhjerne er skarpere end nogensinde.
ANMELDELSE Sidste års sovetryne er helt urørlig på ny popplade
2. Christian Hjelm: Før vi blev lette.
Frontfiguren fra Figurines brød i år igennem som sig selv. Først gav Christian med hårhjelmen Nikolaj Nørlund inspiration til Nørlunds bedste album i flere år.
Så udgav Hjelm sin dansksprogede debut, ’Før vi blev lette’, der afslørede ham som en glimrende melodimager og en fornem sanger.
ANMELDELSE
3. Klumben: Fra Klumben til Pladen.
Et dancehallgeni fra Nørrebro? Jo, den er god nok. Christian ’Klumben’ Andersen rykkede sammen med Raske Penge, Maffi og Topgunn stenbroen tilbage til Jamaica og de digitale 1980’ere.
Og gav Faxe Kondi et imageløft i forbifarten.
ANMELDELSE
4. Choir of Young Believers: Rhine Gold.
Med fængende melodier i organiske arrangementer og den svimlende patos i Jannis Noya Makrigiannis' stemme udvidede Choir of Young Believers den danske indiesalmebog. Både i højden og drøjden. Musikalsk underspillede klagesange i emotionelt bredformat.
ANMELDELSE
5. Nikolaj Nørlund: Alt sammen, lige nu.
Dystermulen Nørlund fik tiltrængt modspil fra Christian Hjelm, og så fik vi andre det bedste Nørlund-album i over ti år.
Fuldt af overskud i sproget, ubekymrede melodier og dynamisk spænding mellem Hjelm og den gode Nørlund. Og når Nørlund er god, er han forrygende.
ANMELDELSE
6. CTM: Variations.
Cellisten Cæcilie Trier skiftede tilværelsen som musikalsk kollektivist ud med enerummet i CTM, hvor hun med synthesizeren som ekkolod fandt erindringsfragmenter fra 1980'erne på bunden af sin dybe stemme og skabte de mest forbløffende variationer over følelsen af længsel.
ANMELDELSE
7. Synd og Skam: Blafret ør af kjoler.
Ingen har buldret og braget som de nyslåede københavnerknægte med baggrund i det sydfynske.
Med et lige dele hårdtslående og poetisk musikalsk cirkelspark lossede de sig ind på lystavlen landet over med deres fysisk pågående mikstur af Povl Dissing og punk.
ANMELDELSE
8. Vessel: Enlettered Species.
Normalt er han den tyste melodisnedker i duoen Murder, men under navnet Vessel erstattede Anders Mathiasen den trygge brummen fra Jacob Bellens med sin egen skælven.
Lavmælt fortolket med pludselige afrobeatudfald og så inderligt, at man let brænder sine følelser.
ANMELDELSE
9. Efterklang: Piramida.
Efterklang tog til Svalbard for at finde inspiration i de iskolde omgivelser. De optog lyde fra skrammel og natur og bearbejdede dem bagefter.
I efterklangen af det abstrakt-konkrete forarbejde opstod paradoksalt nok gruppens hidtil mest melodiske album med ’Sedna’ som det smukke højdepunkt.
ANMELDELSE
10. Ane Trolle: The Honest Wall.
Med sin smukke, støvede stemme trådte Ane Trolle frem som solist med et melankolsk og efterårsfarvet debutalbum, der med lige dele vaklen og sikker hånd markerede Trolles unikke måde at trylle med sin egen lyd på.
ANMELDELSE Unik dansk sangerinde rammer plet med vidunderligt album
fortsæt med at læse
