Annonce
Annonce
Musik

Nekrolog: Hun overlevede modstanden og endte med at blive elsket

Else Marie Pade fik et langt og krævende, men til syvende og sidst lykkeligt liv som eksperimenterende komponist. Hun blev 91 år.

Annonce

Sammen med en flok entusiaster inden for DR fik Else Marie Pade i slutningen af 1950'erne skrevet dansk musikhistorie. Faktisk i en grad, så der blev lukket for mikrofonerne, da hun skulle præsentere og forsvare sit eget første helt igennem elektroniske musikværk.

Else Marie Pade

Blå bog

Dansk komponist. Født 2. december 1924 i Aarhus. Død 18. januar 2016.

Studerede ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og var med i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig.

Har bl.a. skrevet den konkrete lydkomposition ’En dag på Dyrehavsbakken’ til tv-filmen ’Dyrehavsbakken’ fra 1955 og det elektroniske værk ’7 Cirkler’ fra 1958.

Else Marie Pade var ansat ved Danmarks Radio. Der er udgivet flere bøger om hende, bl.a. ’Else Marie Pade. En biografi’ (2009) af Andrea Bak og ’Klangen af en stjerne’ (2009) af Troels Donnerborg.

Research: Politikens Bibliotek

Værket, der hedder '7 cirkler', var inspireret af tidens største avantgardekomponister: György Ligeti, Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez. Skikkelser hun senere mødte, og hvis internationale kurser hun deltog i i 1960'erne.

Det blev uropført i 1959 sammen med hendes 'Symphonie magnétophonique', men det endte med, der blev sat pausemusik af Schubert på midt i radioudsendelsen. Det var ellers meningen, at Else Marie Pade efter megen offentlig polemik og en del forsøg på latterliggørelse skulle forklare sig. Men danskerne var ikke klar til at høre på en kvindelig musikalsk avantgardist, mente DR åbenbart.

Komponisten måtte kæmpe mod en masse modstand, og privatpersonen måtte blive modstandskvinde. Noget hun med nød og næppe overlevede. Men Else Marie Pade klarede begge dele, og hvis nogen har haft ben i næsen, er det hende.

Mælkemand og lærkesang

Hendes kunstneriske dagsorden var fra begyndelsen radikal. Inden for Danmarks Radios rammer arbejdede hun som en af de første herhjemme med komposition af elektronisk musik. Samt med såkaldt konkret musik. Det vil sige musik, hvor hverdagslyde ved hjælp af dengang avancerede redskaber som spolebåndoptagere blev omskabt til lydkunst.

Det var i 1950'erne, at Pade eksperimenterede på livet løs med virkelige og kunstige lyde, og resultaterne lød bestemt ikke som Mozart.

Til det dengang spæde tv-medie komponerede hun 'En dag på Dyrehavsbakken' af reallyde klippet sammen til en svimlende montage, der blev brugt som underlægningsmusik til en tv-udsendelse. Hendes 'Symphonie magnétophonique' er et langt, omhyggeligt sammensat lydforløb, hvor hverdagslyde får lov at illustrere døgnets 24 timer. Musikken går fra lærkesang via hverdagsagtige øreoplevelser som lyden af en mælkemand, et vækkeur og den daglige tandbørstning tilbage igen til lærkesang.

Det var det første danske musikstykke lavet udelukkende af virkelighedens egne lyde, og Pade kunne teknikken. Hun havde nemlig allerede i 1952 været i Paris og mødt den konkrete musiks far, ingeniøren og komponisten Pierre Schaeffer. Men hendes elektroniske musik fra 1950' erne og 1960' erne var kun kendt af få specialister, og det var et rent tilfælde, at DR senere hen ikke slettede en række bånd med nogle af hendes vigtigste værker.

Fanget af Gestapo

Også privat var Else Marie Pades liv en spændende og sej omgang.

Hitler er ikke død!

Else Marie Pade om at filtrere en diktator

»I 1970 fandt radioen ud af, at det kunne være spændende at sætte fire komponister sammen med fire forfattere. Jeg gik åndeligt godt i spand med Bundgaard Povlsens ord og navnlig med det sidste digt 'Se det i øjnene', som kun består af to linjer: 'Se det i øjnene!', og 'Hitler er ikke død!' Det var Peter Steen, der læste det. Det underlagde jeg så med en fuldstændig enslydende båndsløjfe, nærmest en art minimalisme, hvor jeg tog en original Hitlertale og filtrerede den, så den lød som hundebjæf. Langsomt ophævede vi filtreringen, så stemmen blev mere og mere genkendelig. Til sidst brød det ud i totalt hysteri fra Hitlers side, og man hører det uhyggelige, brusende menneskehav, der råber: »Heil Hitler!«

Kilde: 'Else Marie Pade: Livet i et glasperlespil'. Forlaget Resonance.dk 2005

Det begyndte med, at hun som barn var kronisk syg. Bundet til sengen af nyrebækkenbetændelse og en pylret mor lå hun og lyttede til lydene omkring sig. Dagligdags lyde, der kom til at befolke et særegent indre musikalsk univers hos hende.

Først som teenager brød hun med sengetyranniet, kastede sig sultent over jazz og klassisk musik og fik en klaverlærer, der sendte den bare 17-årige Else Marie ud på modstandsarbejde.

Hun blev taget og forhørt af Gestapo i 1944 og sat i Frøslevlejren, hvor hun oplevede at se direkte ind i løbet på et ladt gevær. Det gav hende det kz-syndrom, der i midten af 1970' erne endte med at sende hende ud af arbejdsmarkedet, hvor hun ellers havde fungeret som producer i DR.

Opdaget af de unge

Længe var verden slet ikke rede til hendes kunst og vel heller ikke klar over eksistensen af den, og den skæbne havde hun i og for sig forliget sig med. Men for 15 år siden var omverden endelig klar. Hun blev opdaget af unge danske musikkolleger i det elektroniske miljø og dj-miljøet, og siden vi begyndte at skrive årstal på plus-2000-siden, har Else Marie Pade fået sin velfortjente anerkendelse og masser af bevågenhed i medierne.

Hendes musik er blevet udgivet, beskrevet, kommenteret og endda genkomponeret af unge komponister med laptops, som pludselig opdagede, at de havde en dansk elektromusikalsk bedstemor.

Læs anmeldelse84-årig 'technobedste' brænder igennem

Danske komponister, lydkunstnere og dj's som Hans Sydow, Bjørn Svin, Anders Remmer, Thomas Knak og Tue Track fik en ny og inspirerende kollega i Pade, der sagtens kunne forstå »de unge mennesker, der går rundt og hører musik i høretelefoner«. En computer fik Else Marie Pade dog aldrig selv. Det var hun alligevel for gammel til, syntes hun.

Hun gennembrød for alvor lydmuren, da pladeselskabet Dacapo i 2001 udgav hendes elektroniske værker på albummet 'Et glasperlespil' og året efter fulgte op med værkerne komponeret med virkelighedens lyde på albummet 'Face it'. Siden er der udkommet endnu flere Padeværker, og i forbindelse med 85-årsdagen for seks år siden kom hele to danske biografier om den danske musikpioner.

Det var en usædvanlig, men til syvende og sidst lykkelig skæbne, hun fik. Hun sov stille ind mandag, efter hendes demens og almindelige helbredstilstand var blevet forværet. Else Marie Pade blev 91 år.

Redaktionen anbefaler

Dansk elektronikas bedstemor er død

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce