København ligger i ruiner. Selvmordsbombere har sprængt metroen på Nørreport i luften, og mænd med maskingeværer har likvideret hundreder af civile.
I aften kl. 19.00 simuleres tragedien, som tusinder af danskere frygter, som lydteater i den københavnske biograf Gloria. Selv om teater om terrorisme har vakt opsigt og skabt stor debat de senere år, opfører forfatter Hassan Preisler og Teater danskdansk i november lydspillet ’Hellig Krig’ om et islamistisk terrorangreb i København.






























