Annonce
Annonce
Annonce
Mad 17. maj. 2012 KL. 13.00

Ekstra billetter til jubilæumsmiddag på Geranium

Du sparer 33 procent som medlem af Politiken Madklub.

WWF's biodynamiske vine

I 2001 lød startskuddet til det, der senere skulle blive en slags folkebevægelse blandt verdens vinproducenter.

En kreds på 20 af Frankrigs førende vinmagere etablerede sammenslutningen La Renaissance des Appellations og præsenterede for første gang resultater, der var opnået ved omlægning fra konventionel til biodynamisk vindyrkning.

Blandt pionérerne var 10 vinproducenter, der allerede var anerkendt som hørende til blandt Frankrigs 30 bedste vinproducenter ifølge Le Classement-guiden fra Revue du Vin de France.

Deres biodynamiske dyrkningsmetoder blev først mødt med skepsis, men er nu en international succes.

I 2007 indledte man et samarbejde med WWF, der ligesom biovin-producenterne arbejder for at bevare naturen og biodiversiteten.

Den fysiske manifestation af dette samarbejde er en række vine fra certificerede biovin-producenter. De har alle dedikeret en udvalgt vin til dette samarbejde med WWF, hvor Danmark er foregangsland.

WWF biovinene har i reglen et WWF panda-logo på etiketten eller et lille vedhæng, der fortæller om samarbejdet.

WWF biovinene er ikke pålagt et øremærket beløb til WWF, da producenterne sammen med importøren allerede har ydet støtte til WWF. Vinenes primære formål er at være gode eksempler på biodyrkning.

Muligheden for en unik aften på restaurant Geranium i anledning af WWF Verdensnaturfondens 40 års jubilæum i Danmark har tiltalt rigtig mange medlemmer af Politiken Madklub, og billetterne blev hurtigt udsolgt.

Men klubben har været heldig at skaffe flere billetter - så du kan nå det endnu. Køb dem via linket nederst i denne artikel.

MADKLUB Bliv medlem af Politiken Madklub

16. juni byder Politiken Madklub på en eksklusiv aften på Geranium, hvor kok og Bocuse d'Or guldvinder Rasmus Kofoed har designet en seks-retters menu specielt til udvalgte WWF biovine - alle eksempler på den bedste kvalitet indenfor biodynamiske og økologiske vine.

Middagen med vin ad libitum koster for medlemmer af Politiken Madklub særprisen 1.972 kroner - prisen afspejler året, hvor WWF blev etableret i Danmark. Ikke-medlemmer betaler 3.000 kroner.

Blandt verdens bedste
Restaurant Geranium, der netop er kåret som nummer 49 på San Pellegrinos 'The worlds 50 best restaurants 2012', står for er et lyst, let og dynamisk køkken. Missionen er at frembringe måltider, der inddrager alle sanser - restaurerer, udfordrer og beriger.

KOKKENS KØKKENSådan laver Geranium-kokken Rasmus Kofoed mad derhjemme

Blandt de vine, som aftenens deltagere skal nyde, finder man flasker fra Domaine Valentin Zusslin, Nicolas Joly, Domaine Jean-Claude Rateau og danske Peter Sisseck.

Flere af vinproducenterne vil være til stede under middagen.

Politiken Madklub holder også samme dag et andet arrangement med smagning af mere end 75 biodynamiske vine. Læs mere her

Middag med biovin på Geranium 16. juni

Velkomstdrink, seks retters menu og vine ad libitum, kaffe med sødt.

Pris for medlemmer: 1.972 kroner

Pris for ikke-medlemmer: 3.000 kroner

Køb billet her