Små poser med snackgulerødder har i mange butikker taget kampen op med slikket om de gode pladser oppe ved kassekøen.

Det har været med til at gøre de sunde rødder til den hurtigst voksende vare inden for frugt og grønt nogensinde. I 2009 blev salget fordoblet, og nu viser gulerødderne baghjul til blandt andet Matador Mix og sælger alene i supermarkedsgiganten Coops butikker mere end fem millioner poser om året.

LÆS OGSÅButikken snyder dig sundere

Dermed er gulerødderne del af en trend, som eksperter forventer vil blive forstærket de kommende år. Sundere varer sniges i stigende grad ned i indkøbsvognen med de salgsmetoder, som butikkerne har kendt og brugt med succes i årevis, nemlig space management.

Metoden får blandt andet forbrugerne til ubevidst at vælge varen i øjenhøjde eller den, som er placeret på øer, som man møder på sin vej igennem butikken.

Supermarkedmanipulation
»Det er de samme tricks, man bruger, uanset hvad man sælger. Og supermarkedskæderne vil gerne have butikker, der gør det let at vælge sundt – der er salg i sundhed. Men om de tjener deres penge på snackgulerødder eller Haribo, er de egentlig ligeglade med«, siger kostforsker Ulla Toft fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Salgstrick.  Snackgulerødder fik i 2009 den gode placering oppe ved kasserne hos Coop, og det gav pote. Nu er salget oppe på fem millioner poser om året. Foto: Coop


Ulla Toft har skrevet en rapport om, hvilke metoder der virker, når butikkerne tager tiltag for at øge salget af sundere varer. Til efteråret sætter hun sammen med en forskergruppe gang i et forsøg, hvor supermarkeder på Bornholm vil blive indrettet, så de bornholmske forbrugere forhåbentlig går hjem med mere grønt, fuldkornsbrød og magert kød i poserne.

Forsøget, som Ulla Toft er ved at søge om midler til hos private fonde, udføres sammen med Coop og vil bruge mennesker i Odsherred som kontrolgruppe.

Kunderne handler på impuls
Der er gode grunde til, at både butikker og kostforskere ønsker at påvirke kundernes underbevidste valg. For hele 80 procent af de køb, vi foretager i butikken, var ikke besluttet i forvejen, og det er vaner og hurtige impulser, der afgør, hvilken vare vi plukker ned fra hylden.

»Vi ved fra andre undersøgelser, at det tager os mellem fire og ti sekunder at beslutte os for, hvilken vare vi vil have. Her viser undersøgelser, at det virker at ændre på placering og pris, hvis man vil påvirke folks valg«, siger Ulla Toft.

LÆS OGSÅNethandel får os til at købe sundt

Det bekræfter lektor i afsætningsøkonomi ved Copenhagen Business School Mogens Bjerre.

»Langt de fleste måltidsbeslutninger træffes i supermarkedet, og der er mange mennesker, der har det sådan, at det eneste, de tænker på, når de går ind i et supermarked, er, hvordan de kan komme så hurtigt som muligt ud igen«, siger han.

FDB har undersøgt, om kunderne rent faktisk vil påvirkes i en sundere retning. Over halvdelen, 57 procent, siger ja til, at dagligvarebutikker skal gøre det lettere at købe sundt ind, og 39 procent siger, at de ofte vælger en anden butik end den nærmeste lokale for at få sundere varer.

Grønt ved kassen giver bonus
Butikkerne kan skrue på forskellige knapper for at fremme de sunde varer, fortæller Ulla Toft på baggrund af sin gennemgang af 30 forsøg med sunde tiltag i dagligvarehandlen. 26 af forsøgene fandt sted i USA.

Et sted fordoblede en butik mængden af frugt og grønt og placerede 16 forskellige grønne varer på øer i butikkens ’high traffic’-områder. Salget blev øget med op til 60 procent.

I en række små hjørnebutikker erstattede man 10 af de mest usunde varer med lidt sundere alternativer inden for samme genre. Alternativerne blev markedsført og godt placeret, og det betød, at salget af varerne steg med 50 procent.

LÆS OGSÅ Tilbudsaviser sprænger snart postkassen

I flere tilfælde viste det sig – måske ikke overraskende – at priser eller rabatter kunne ændre kundernes indkøbsvaner. Nybagte mødre modtog for eksempel rabatkuponer på 10 dollar per uge øremærket til frugt og grønt. Sammenlignet med mødre uden kuponer øgede de deres grønne indtag med 80 gram per 1.000 Kcal (kilokalorier). Glæden ved grøntsagerne fortsatte, seks måneder efter at kuponerne ikke længere blev givet ud.

»Det der med at informere forbrugeren med plakater eller brochurer virker bare ikke. Så skal der køre en lang kampagne med markedsføring i medierne over lang tid. Men det virker at stille tingene i øjenhøjde, placere dem ved kasselinjen og i det hele taget gøre det sunde valg nemt og billigt«, siger Ulla Toft.

Sundhedstrend påvirker butikker
Det er ikke gratis for supermarkederne at sætte de sunde varer frem på hylden, understreger Mogens Bjerre.

»Impulsvarer er ofte de usunde varer, som vi ikke har på indkøbssedlen og ikke havde planlagt at købe. Derfor har det større effekt at stille sukkermorgenmaden frem på den gode hylde, end det har at placere en pose havregryn der. Så det er spild af god hyldeplads at sætte de typisk planlagte varer på de bedste hylder«.

Alligevel tror han, at kunderne med tiden vil presse flere sunde varer ind også på de gode pladser.

»Du kan se det i Storbritannien, hvor supermarkederne og kunderne er enormt bevidste om den mængde CO2, varen og transporten har produceret, og hvor store skilte lover kunderne, at kød og æg kommer fra lokale farme med høj dyrevelfærd. På samme måde vil danske forbrugere i stigende grad stille krav til deres egen og klodens sundhed, når de køber ind«, forventer Mogens Bjerre.

I Coop, som står bag bl.a. Kvickly, SuperBrugsen og Fakta, har man mærket sundhedstrenden.

Balance behøves
»Der skal være balance i tingene, så vi tager ikke de usunde varer væk fra butikkerne. Men det er vores strategi, at kunderne skal have let ved at tage et sundt valg. Det handler om meget mere, end bare hvor varerne står«, siger Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop.

Kæden har villet øge salget af frugt og grønt og har derfor ændret emballager, indrettet kølige grøntafdelinger, produktudviklet og meget andet.

»Der har jo længe været små tomater, men ved at pakke dem ind på en børnevenlig måde har vi gjort dem mere tilgængelige. Når varen så er en realitet, bliver den ofte placeret på specielle displays«, siger Mogens Werge.

Dansk Supermarked har i øjeblikket økologien som indsatsområde.

»Kunderne synes, at økologien er vigtig, så derfor forsøger vi at profilere vores økologi ved at samle tingene. Hvis sundhed er et krav, kunderne har, så er det det, vi går efter«, siger Henrik Kjeldsen, planlægningschef i Dansk Supermarked Food.