Hun peger på billedet af en ko, der er fotograferet med snuden helt tæt på fotografens linse.

»Man bliver bare så glad i låget af at kigge på den. Den har jeg også hængende på mit køleskab derhjemme«, udbryder den unge kvinde begejstret og nikker mod de økologiske årstidskalendere, der står på fortovet som blikfang.

Fliserne er desuden hjemsted for en kasse rodfrugter og et skilt, som med glad regnbuefarvet håndskrift annoncerer, at der sælges økogrøntsager i kælderlokalet.

Vi befinder os i Korsgade lige op ad Blågårds Plads på Nørrebro. Rundt om hjørnet er brostenene endnu beklædt med blomster til minde om det voldelige skyderi tidligere på måneden. Men her i nummer 19 er det samarbejde, det handler om.

LÆS ARTIKELModige sportskantiner dropper frituren

Det lavloftede lokale dufter svagt af knoldselleri. Langs væggene står kasser med rødbeder og hvidkålshoveder, og til venstre for indgangsdøren troner et bjerg af zittauerløg. Det er her, Nørrebro-afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab holder til hver onsdag.

Høj musik suser ud gennem højtalerne i loftet, og kælderlokalet giver genlyd af snak. Klokken er lidt over to om eftermiddagen, og pakkeholdet er netop mødt ind: 10-12 mennesker, som denne uge afvikler deres månedsvagt ved at putte grøntsager i poser langs det hjemmelavede samlebånd.

Det er lavet af seks kakkelborde, der er placeret ved siden af hinanden og udstyret med små vægte. I tekøkkenet er der hjemmebag og friskbrygget kaffe til de frivillige.

apolitisk.  I kælderen på Nørrebro, hvor fødevarefællesskabet holder til om onsdagen, holder andre aktivistgrupper til på ugens andre dage, så derfor prydes væggene af sloganer som ’Nej til atomkraft’ og plakater med Che Guevara. Men vægpynten har ikke noget med fødevarefællesskabet at gøre.Fødevarefællesskabet blev etableret i 2008 på Vesterbro og flyttede i 2009 til Nørrebro. Initiativtageren Morten Dall – der dog ikke længere er med – var inspireret af det medlemsdrevne økosupermarked i New York Park Slope Food Coop.

LÆS ARTIKELSkolebørn har fået for lidt økologisk mad

Siden da er indkøbsforeningen bare vokset stødt, så der ud over Vesterbro og Nørrebro også er filialer på Amager og i Nordvest. I alt omkring 1.400 københavnere køber i dag økologiske grøntsager i fællesskab direkte fra gårdene, og nye fællesskaber er på vej i Vanløse og Vigerslev samt på Østerbro og Rigshospitalets Kollegium.

Medlemmerne betaler et indmeldingsgebyr på 100 kroner og forpligter sig desuden til at tage en vagt på tre timer en gang om måneden. Men så er det også muligt købe poser med 6-8 kilo årstidsbestemte økogrøntsager om ugen til 100 kroner.

Fødevarefællesskabet skal altså ikke forveksles med en almindelig grønthandler, fortæller talsmanden Andreas Lloyd, der er med i kommunikationsgruppen og i kollektivgruppen.

»Hvis medlemmerne ikke skulle arbejde for grøntsagerne, ville vi jo bare være ligesom alle de andre butikker. Her skal man yde for at kunne nyde, ellers forsvinder fællesskabet«, tilføjer han.

100 procent apolitisk
Andreas Lloyd har netop smøget ærmerne op på cowboyskjorten for at gøre klar til dagens arbejde. Fødevarefællesskabet er 100 procent apolitisk, siger han.

»For os er det vigtigt, at det bliver nemmere og billigere at få fat i økologiske fødevarer – at det ikke er en dyr gourmetluksus, men noget som alle har råd til«.

Men det handler ikke bare om at spare penge, understreger han.

»Det er også vigtigt, at det er et lokalt fællesskab, hvor vi sammen bestemmer, hvilke varer vi vil have, og hvordan butikken skal drives. Så i stedet for, at folk går i hver deres Netto for at handle, kan de gå i fødevarefællesskabet, hvor de oven i købet kan møde nogle mennesker, de kender«, siger Andreas Lloyd, der til daglig arbejder som selvstændig antropolog.

TESTTest dig selv og familien: Hvor sunde er i?

For enden af samlebåndet står en fyr ved navn Ole, som har to elastikker viklet omkring det store grå skæg. På hovedet hviler en stor hue, der minder lidt om dem, man ser hos kosakker eller rastamænd. I dag er det ham, der slæber de færdigpakkede poser om i baglokalet, hvor de står klar til afhentning.

»Jeg er ikke så hurtig, men jeg prøver at finde en rytme«.

Han tilføjer:

»Jeg har lidt ondt i ryggen, men hvis man løfter med strakt ryg, er der ingen problemer«.

Kigger man ud over kælderen, er det bestemt ikke batiktryk og fodformede sko, der præger billedet. Oles nærmeste sidemand er en musikstuderende fyr i tyverne med Nike-sko og viltre krøller samt en ung kvinde, som netop har smidt retrosolbrillerne og er klædt i sæsonens sømandsstriber. De to unge er faldet i snak, fordi de begge er nye i flokken, og desuden har det til fælles, at de studerer humanistiske fag på universitetet.

For nylig blev fødevarefællesskabet da også nævnt på kulthjemmesiden copenhipster.dk, der bragte (endnu) en liste over tidens mest trendy fænomener. Andreas Lloyd ryster smilende på hovedet, om end han også virker en lille smule stolt over omtalen.

LÆS GUIDEEr dit knækbrød kurmad eller kage?

»Fødevarefællesskabet er hipt, fordi vi griber tingene anderledes an ved ikke at gå på kompromis med vores værdier. Her er helt sikkert en overvægt at folk i tyverne og trediverne. Mange af dem har små børn. Men vi vil også rigtig gerne have fat i andre typer af mennesker«.

Ældre skal endelig ikke skal holde sig tilbage for at dukke op, tilføjer han. Arbejdsopgaverne bliver selvfølgelig fordelt efter alder og skavanker.

»Alle, der har lyst til at deltage aktivt i fællesskabet, kan være med. Jo mere man engagerer sig, desto mere får man ud af det. Vi hjælper også gerne folk med at starte nye afdelinger op – både i København og i andre dele af landet. Det er bare at gå i gang«.

Ud af mængden
Et af de medlemmer, der ligger rigtig mange timer i fødevarefællesskabet, er Carsten Lunding, som til daglig er freelancekok og tidligere har haft eget konsulentfirma, der også beskæftigede sig med fødevarer.

Det er ham, der som pakkemester leder slagets gang denne onsdag. Carsten Lunding bevæger sig med hurtige skridt hen over gulvet, hopper over tre sække med kartofler, fjerner en stabel tomme plastikkasser, kigger ud over samlebåndet med et opmærksomt blik, forsvinder ud i baglokalet med en plastikpose og kommer tilbage igen.

»Det en god måde at holde sig i form på«, siger han med et stort smil.

»Og så møder man mange hyggelige mennesker. I dag er det en helt anden fornemmelse at gå ned ad Blågårdsgade, for nu støder jeg altid på nogen, jeg kender«.

LÆS ARTIKELGlasskår fundet i økologisk tomatcreme

Carsten Lunding er vokset op i provinsen, og selv om han godt kan lide at forsvinde i storbyens menneskemylder, er det også rart at kunne vinke til bekendte fra cyklen.

»Fødevarefællesskabet er med til at binde området sammen, og det er rart, at der også sker noget positivt på Nørrebro«, siger han med henvisning til omtalen af bandekrigen i medierne.

Fødevarefællesskabet køber biodynamiske og økologiske grøntsager hos landbrug som bl.a. Kiselgården og Birkemosegaard samt frugt- og bærplantagen Assers Mølle og krydderurtegartneriet Nielsen & Nielsen. Carsten Lunding synes, det er rart at vide, hvor grøntsagerne kommer fra.

»I supermarkederne ved man ikke, om grøntsagerne har vokset på Bornholm eller på Sjælland. I Danmark har vi lavet et kæmpe system, som skal sikre, at vi ikke bliver syge af de fødevarer, vi indtager. Men den bedste sikkerhed for mig er at kende ham, som har dyrket dem«, siger Carsten Lunding og tilføjer med et listigt smil:

»Så ved jeg også, hvor bondemanden bor henne, hvis der er problemer, ikke?«, siger han og forsvinder så i retning af en dame i rødt, som er er trådt indenfor, fordi hun ønsker at melde sig ind i fællesskabet.

Alternativ til Aarstiderne
Der lyder en klirren fra køkkenet. To piger er gået i gang med at vaske op. På bordet foran dem ligger en håndskrevet huskeseddel over ting, der skal klares. De to kvinder har smagsprøvetjansen, som går ud på at lave små retter af de grøntsager, som ugens pose indeholder. Tanken er, at det skal inspirere de andre i fællesskabet. De to studerende – Zenia Nørregaard og Stine Lund – har været medlem af fødevarefællesskabet et halvt års tid.

»Det er et godt SU-alternativ til Aarstiderne, og når man sidder ved en computer hele dagen, er det rart at få lidt jord under neglene«, siger de.

Bor man alene, kan man bare nøjes med at hente en pose hver anden uge.

Klokken er lidt i fire. Flere hundrede poser med grøntsager står færdigpakket i baglokalet. Samlebåndet er væk, gulvet er fejet, og kælderlokalet er blevet omdannet til en lille butik. En lang kø af mennesker snor sig hele vejen op ad trappen og ud på gaden. Det er medlemmerne, der er kommet for at hente grøntsagsposer.

LÆS ARTIKELButikker snyder dig til et sundere liv

Midt på gulvet står Ole lænet op ad sin stok og holder en lille indtørret persillerod mellem fingerspidserne. Den har ligget i bæltetasken i tre uger, fordi han var nysgerrig efter at se, hvor meget den ville krympe, forklarer han.

»Det er en ensom interesse at have. Jeg håber, jeg en dag møder en, som har den samme interesse«, siger han.

Og hvem ved, måske sker det i fødevarefællesskabet. Der er i alt fald stillet et bord frem, hvor nye medlemmer kan skrive sig på listen. På opslagstavlen hænger et skilt med en venlig opfordring:

»Husk at tage en vagt – så er du sød«.