Lammefjordsgulerødder og håndpillede fjordrejer.

Kampen om identitet og klasse er flyttet over i det gastronomiske univers.

På trods af at Danmark ikke er et udpræget klassesamfund med kæmpe skel mellem store dele af befolkningen, er maden blevet noget, der skiller. Det skriver Information.

»Vi forstår os som én stor middelklasse, hvor få har for meget og færre for lidt. Der er ikke særlig mange områder, hvor vi vil acceptere, at der bliver sat ord på klasseforskelle. Men med maden har vi et område, hvor det er muligt at udtrykke, at der faktisk er forskel på folk«, siger lektor Christian Stenbak fra Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol til information.

Den nye overklasse
Dele af befolkningen, som har mulighed, tid og overskud, bruger uanede mængder af tid på mad, mens andre svælger i junkfood og færdigretter.

Og det er blevet højstatus at lave mad på den gode gammeldags måde med lokale produkter. Det betyder, at fænomener som paleo-mad, som bygger på en forestilling om, hvordan vi som mennesker i stenalderen spiste blomster - i hvert fald i dele af København og omegn.

LÆS OGSÅMichelinkok: Nu skal københavnerne spise stenaldermad

Alt sammen i et ønske om at nærme sig noget oprindeligt og autentisk.

»Begrebet autenticitet dyrkes primært af et særligt segment af veluddannede, ressourcestærke storbyboere. Gennem især det, de spiser, er de med til at producere et ideal om samfundet, hvor autenticitet spiller en central rolle«, siger Arun Micheelsen, ph.d.-studerende i madsociologi på forskningscentret OPUS på Institut for Fødevareøkonomi ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet til Information.

Mad som kampplads
Samtidig med at mange går op i »autentisk« mad, er der flere, som ikke har mulighed eller lyst til at bruge så megen tid, penge eller opmærksomhed på mad.

Risikoen er, at deres valg vil blive nedgjort og betragtet som dårlig smag og måske dårlig moral. Madhistoriker Bi Skaarup ser dog bevægelsen mod autenticitet som en positiv udvikling.

LÆS OGSÅSådan er stenalderdiæten

»Det er godt, at maden er blevet en kampplads. Det er meget interessant og gør, at helt almindelige mennesker forholder sig på en anden måde til maden, end man gjorde i 90´erne, hvor maden var industrielt fremstillet og lavkvalitet, og ingen talte om dansk mad som noget positivt«, siger Bi Skaarup til Information.

»Det er en glædelig udvikling, at mad er på landkortet. Der er mange som mig, der har talt enormt meget om det, men der skal tales meget, før den fiser ind - at man for eksempel godt kan bruge ganske almindelige danske gulerødder«, fortsætter Bi Skaarup.

FACEBOOKBliv ven med Politiken