Annonce
Annonce
Annonce
Mad 27. jun. 2012 KL. 09.14

Der er foie gras-krig på Facebook

Briterne raser på Facebook over stormagasinet Fortnum & Masons salg af foie gras.

Det britiske stormagasin Fortnum & Mason, der er kendt for sine fødevarer og er mange Londonturisters foretrukne adresse, er også aktiv på Facebook.

Men de seneste måneder har budt på et uventet bombardement fra brugerne i cyberspace, som stormagasinets PR-apparat næppe havde forudset.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og få anmelderroste 'Grønt Grundkøkken' i velkomstgave

Mens stormagasiner som Selfridges og Harvey Nichols har stoppet salget af den omstridte franske gåseleverdelikatesse foie gras, har Fortnum & Mason fortsat salget.

Picnickurv til dronningejubilæum
Og da Fortnum & Mason valgte at sælge en særlig picnickurv med foie gras og andre delikatesser i anledning af den britiske dronnings diamantjubilæum i begyndelsen af juni, satte man ild til lunten blandt dyreværnsaktive Facebookmedlemmer.

Lige siden er stormagasinet blevet overdynget med protester og kommentarer på Facebook.

LÆS OGSÅFranskmænd lever længe - trods fedt og rødvin

En bruger ved navn Ben Williamson anklager blandt andet Fortnum & Mason for at sælge »torture in a tin« (tortur på dåse, red.), mens James Blaco nøjes med at gentage ordene »Shame on F&M« (skam over F&M, red.).

Protesterne viser, hvor stor indflydelse brugerne af de sociale medier kan have, for bombardementet har været så massivt, at Fortnum & Mason i maj bad brugerne på Facebook om at undgå at bruge F&M's side som forum for kritik og diskussion og i stedet henvende sig på e-mail.

LÆSAarstidernes boss kunne aldrig drømme om at spise foie gras

Men det pustede kun endnu mere til balladen, som er fortsat ufortrødent lige siden.