Annonce
Annonce
Annonce
Mad 13. sep. 2012 KL. 07.00

Sådan bruger du blommerne til lækkerier

Blommerne er plukkemodne nu, så brug weekenden på at sylte, koge og smage høsten fra haven.

Det kan godt være, at vi ikke er speciel begejstrede for det lunefulde danske forårs- og sommervejr, men blommetræerne nyder godt af klimaet.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Botanisk set er blommerne en stenfrugt og i familie med abrikoser, ferskner og kirsebær.

Sylt og bag
Blommerne menes at stamme fra Lilleasien og er blevet dyrket i Danmark siden før vikingetiden. Afhængig af sorten er de første danske blommer plukkeklar i juli/august, og sæsonen strækker sig cirka frem til og med oktober.

Blommer er især velegnet til syltning og bagning, men fungerer også glimrende i salater og som tilbehør til kødretter i bagt eller stegt tilstand.

Her har vi fundet opskrifter i KOGEBOGEN med blommer som inspiration til sensommerens eksperimenter i køkkenet.

Læg ud med en klassisk Blommechutney og følg eventuelt Carsten Kysters gode tips til fremstillingen i Kysters kokkeskole: Lækker chutney af danske blommer.

Blommechutney'en passer blandt andet godt til Stegt flæsk, hvis man har mod på at prøve et nyt spin på den klassiske, danske ret.

Generelt egner blommerne sig godt som tilbehør som Sonja Bock og Tina Scheftelowitz foreslår i opskriften på Gammeldags oksesteg med nymodens tilbehør , hvor blommerne koges i kirsebærsaft.

Søde sager og blommer går også godt i spænd.

Prøv eksempelvis en Marengslagkage med frugt og basilikum eller suppe-steg-is klassikeren Blommetrifli med sherry og kaffeis , der her har fået lidt utraditionelt selskab af en kaffeis.

Blommetrifli  med sherry og kaffeis. Foto: Colombus Leth

Blommer i madeira er en klassisk kombination mellem blommer og spiritus, men blommen kan også med fordel sættes i forbindelse med andre våde varer.

Pernille Skjødt foreslår eksempelvis en Marcipan-citronkage med cognac-blommer , hvor blommerne karameliseres, inden cognac'en tilsættes.

Find selv flere opskrifter i KOGEBOGEN og glem ikke, at blommen også smager fantastisk rå.

Bliv medlem af Politiken Madklub og få en lækker velkomstgave