Annonce
Mad 5. feb. 2009 KL. 08.44

Smoothies er sødere end sodavand

Måske står der »Innocent« på flasken, men de populære smoothies på flaske er smækfyldt med frugtsukker og dermed kalorier.

Se også
  1. Lav smoothies med Scheftelowitz

    Bananer giver sødme. Pære giver bid. Men prøv også grød, frø og nødder, mener forfatteren bag ’Suveræne Smoothies’. Se flere detaljer

  2. Chris: Hjemmelavet smoothie er en brain-booster
  3. De færreste smoothies er friske
  4. Vi er vilde med frugt på flaske
  5. Smoothies er genvejen til vitaminer
  6. Smoothie: Tag ananasraketten
  7. Smoothie: Fest i frugtskålen
  8. Smoothie: Jeg vil i seng med de fleste
  9. Førstehjælp! Min smoothie er for ...
Se alle guider

Læs mere

Frugt er sundt, men er man på slankekur nytter det ikke at fylde sig med smoothies i lange baner. Frugtsukker indeholder meget energi, som skal forbrændes, og det skal regnes med i det samlede kalorieindtag.

Børsen FødevareSundhed har kigget nærmere på syv tilfældigt valgte smoothies, der alle kan købes i supermarkedet til en pris fra 17 til 25 kr. flasken.

Netop den glorieprydede smoothie fra Innocent i varianten blåbær, grantatæble, banan og acai viser sig faktisk at være den største kaloriesynder af de syv indkøbte med 68 kalorier pr. 100 gram.

Til sammenligning indeholder en Fanta med appelsin 43 kalorier pr. 100 gram. Alle syv smoothies indeholder mere energi end en sodavand.

Mere næring, men stadig meget sukker
Smoothies er sundere end sodavand, fordi der er flere gavnlige næringsstoffer i den tykke frugtdrik. Desuden er sukkeret naturligt frugtsukker i stedet for tilsat sukker.

Men »sukker er alligevel sukker«, forklarer ekspert i human ernæring, Preben Vestergaard Hansen fra Suhrs Videnscenter til Børsen FødevareSundhed.

»Uanset om det er hvidt sukker eller frugtsukker som i smoothies, så er sukkermolekylerne og dermed konklusionen faktisk den samme: Alt sammen bidrager til kalorieregnskabet og ved at drikke smoothies får man en meget stor mængde opkoncentreret sukker og kommer derved hurtigt til at få for meget i løbet af en dag,« siger han.

Frisk frugt mætter mere
Han understreger dog, at det altid er bedre at drikke smoothies eller juice frem for sodavand, men forklarer, at frisk frugt til enhver tid er et bedre valg.

»Det er flere grunde til, at det er sundere at få frugten på den måde, vor herre har tænkt os den. Dels går der mange vitaminer tabt - især C- og E-vitamin - når frugten blendes og varmebehandles, og dels mætter frisk frugt mere end flydende, hvilket bremser os i at få for mange kalorier indenbords,« forklarer han.

Preben Vestergaard anslår, at mellem 40-70 pct. af frugtens c-vitaminer går tabt, når den blendes og varmebehandles.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer