Annonce
Annonce
Annonce
Mad

Gartnere vil sprøjte økologiske æbler

Danske økologer, der er presset økonomisk, vil have lov til at sprøjte æbler mod svamp, som udenlandske økologer bruger.

Gem til liste
Se også
  1. Danske æblesorter er på vej ud i kulden

    Danske forbrugere vil have søde, knasende æbler og gider ikke ingridmarie, guldborg og filippa. Se flere detaljer

fakta

Resultatet af den ulige konkurrence mellem danske og udenlandske økologiske æbleavlere kan ses i butikkerne, hvor udenlandske æbler dominerer, selv i sæsonen.

På hylderne i Coops butikker ? Brugsen, Fakta, Irma og Kvickly ? stammer 9 ud af 10 øko-æbler fra udlandet. Uden for sæsonen er andelen af udenlandske æbler endnu højere.

Langt det meste øko-frugt, som danskerne indtager, er altså med stor sandsynlighed sprøjtet med midler som Neem, Kvassia og bagepulver ? og kobber, som danske økologer ikke ønsker at bruge.

Når økologiske æbler fra New Zealand pakkes om til butikkerne, får de det røde Ø-mærke for økologi.

Også selv om æblerne har været sprøjtet med tungmetallet kobber, et svampebekæmpelsesmiddel, det er ulovligt at bruge i Danmark.

»Vi kan ikke konkurrere mod sådan noget. Når danskerne går ned i supermarkedet og ser en bakke mærket med det røde øko-mærke, så tror de jo, at æblerne har været produceret under samme stramme vilkår som i Danmark. Det er overhovedet ikke rigtigt. Alle de udenlandske økologiske æbleplantager sprøjter med pesticider som Neem og Kvassia og alt muligt andet, som vi ikke må bruge i Danmark. Vi kan ikke overleve som frugtavlere på de vilkår«, siger frugtavleren Poul Rytter Larsen.

Vil have sprøjtemidler i Danmark
Poul Rytter Larsen er ikke vred over, at de udenlandske øko-avlere sprøjter med pesticider, der ikke er tilladt i Danmark.

Han er vred over, at han ikke også må bruge nogle af de samme midler på sine æbletræer.

Midlerne er naturlige og skånsomme, og det er næsten umuligt at få tingene til at hænge sammen uden sprøjtemidler, siger han.

Et vellykket angreb af røde lus, og et helt års høst kan være ødelagt og forretningen gået fallit. Og så er forbrugerne henvist til at købe sprøjtet frugt fra udlandet.

Han støttes fuldt ud af Økologisk Landsforening, der også kæmper politisk for at få lov til at bruge flere pesticider. Om end foreningen går stille med dørene. Man er godt klar over, at det kan give skrammer i imaget at lobbye for at få lov til at sprøjte mere.

Skadedyr belejrer æblerne
Poul Rytter Larsens frugtplantage ligger i det bakkede fynske landskab 20 kilometer øst for Middelfart. Det er en broget plantage med 25 sorter æbler og 8 sorter pærer, ujævn og skæv i kanterne og indhegnet af Harndrup Skov.

Den huser 40.000 frugttræer og nogle billioner sultne skadedyr, der for længst har fundet ud, at det er et godt sted at få morgenmad, frokost og natmad.

Poul Rytter Larsens æbleplantage er i konstant belejringstilstand. Et sted i rækkerne af æbler hænger der en klimastation, en række små apparater, der måler lys, regn, fugt og temperatur.

To små firkantede plader på størrelse med et halvt postkort virker som en slags kunstige blade, der mærker, hvor fugtige de bliver, og hvor hurtigt de tørrer igen. Er det kunstige blad fugtigt for længe, begynder alarmklokkerne at ringe. Bogstaveligt talt.
Varsling.  Klimastationen måler fugt og varme og sender oplysningerne til en hjemmeside. Frugtavler Poul Rytter Larsen kan se på sin mobiltelefon, når vilkårene er perfekte til et angreb af skurvsvamp – så går han straks i gang med at sprøjte med svovl.
Systemet kan nemlig udregne rimelig præcist, hvornår vilkårene er perfekte for et angreb af svampesygdommen skurv, den mest ødelæggende æblesygdom overhovedet.

Poul Rytter Larsen og hans hollandske konsulent overvåger udstyret via mobiltelefon eller internet, og når der er overhængende fare for et angreb af skurv, går en digital alarm i gang.

Og så skal Rytter inden for to timer gå til modangreb ved at sprøjte træerne med svovl, et af de få tilladte midler. Svovl er nemlig virkningsløst, hvis skurvsvampen allerede er trængt ind i bladene.

Det har han gjort ni gange i år. Når han det ikke, risikerer han at få ødelagt en stor del af sine æbler og blive ramt endnu hårdere året efter.

Skurv er den værste sygdom
Skurv er den værste sygdom, og dertil kommer skadedyrene: æblehvepse, syrehvepse, snudebiller, æbleviklere, knopviklere, spindemider, og hvad der ellers er, kan alle gøre indhug i indtjeningen.

Og så er der alle æbleavleres skræk: den røde æblebladlus, der forvandler æblerne til små misdannede dværgvækster på størrelse med valnødder og fuldstændig ødelægger de dyre træer.

»Bare ét stort angreb af røde lus, og så kan jeg godt pakke sammen og gå fra hus og hjem«, siger Poul Rytter Larsen.

Han fortæller, at mange tidligere økologiske frugtplantager, herunder Statens Økologiske Forsøgsstation på Fejø, har fået udraderet alle træerne på grund af røde lus.

Det koster 300.000 kroner pr. hektar at plante træer, så et angreb er potentielt fuldstændig økonomisk ødelæggende.

Året har indtil videre været rimelig skånsomt, dels fordi det har været tørt på de rigtige tidspunkter, dels fordi de naturlige nyttedyr – rovmider, mariehønselarver, ørentvister og deslige – har haft overtaget i kampen mod planteæderne.

Men selv i et godt år mener Poul Rytter Larsen, at han har tabt omkring 50.000 kroner på 3 ton pigeonæbler og 3 ton discoveryæbler, der blev angrebet af æblehveps.

Naturens sprøjtemidler
Stofferne, som de økologiske landmænd ønsker at få lov til at bruge, er naturlige.

Det er barkudtræk fra mahognitræet neem, der dræber eller afskrækker de røde lus. Det er olier fra det afrikanske træ kvassia, der tager sig af æblehvepse. Midlerne bruges tidligt på sæsonen og vil ikke kunne findes på æblet i supermarkedet.

Det er midler som kaliumbikarbonat – bedre kendt som bagepulver – der skulle være godt mod skurv. Det er rapsolie, der lægger sig som en hinde og beskytter planterne. Det er duftplader, der udsender feromoner, der forstyrrer insekternes forplantning.

Bagepulver og rapsolie
Bagepulver og rapsolie vil i teorien kunne findes som rester på det færdige æble, men det er midler, vi i forvejen indtager i vores mad.
Udbud.  Poul Rytter Larsen har 25 forskellige æblesorter på sin plantage, der ligger i det bakkede fynske landskab 20 kilometer øst for Middelfart. Nederst skimtes i det fjerne pigeon-æbler lagt på plastik. Pigeonæblerne skal vendes i hånden for at få farve hele vejen rundt. Rytter Larsen har i år fået ødelagt 3 ton pigeoner af hvepse.
Bekæmpelsesmidlerne kaldes alternative pesticider. De er naturligt udvundne, men at noget er naturligt, gør det ikke ufarligt for naturen.

Visse naturmidler er stærkt giftige for jordmiljø og vandmiljø – f.eks. blomsterekstraktet pyretreum, der ifølge Miljøstyrelsen er så »bredspektret, at det slår både nyttedyr og skadedyr ihjel«.

Også neem og kvassia rammer ifølge styrelsen temmelig bredt frem for kun at ramme specifikke skadedyr.

Oppe imod hårde odds
»På den ene side kan jeg godt se, at økologerne er oppe mod hårde odds, og det er svært at klare sig uden hjælpemidler. Men på den anden side: Hvis de ender med at bruge bredspektrede pesticider, der går ud over biodiversiteten, så bevæger vi os tættere og tættere på konventionel produktion i mine øjne«, siger agronom Anita Fjelsted, Miljøstyrelsen.

Spørgsmålet er altså, om økologisk landbrug ikke kommer til at minde mere og mere om det konventionelle, hvis man tillader en række pesticider – hvor naturlige de så end måtte være.

Desuden ville en tilladelse til at bruge pesticiderne i højere grad betyde, at man måtte sætte sin lid til, at økologerne brugte midlerne skånsomt – frem for at vide, at de bare ikke brugte dem, fordi de var ulovlige.

Sprøjte sig ud af problemerne
Så hvad skulle forhindre øko-bonden i at sprøjte sig ud af problemerne på samme måde som den konventionelle landmand?

»Det ville jeg aldrig gøre, fordi jeg så dræber de naturlige nyttedyr. Hvis jeg dræber lusene, men samtidig kommer til at dræbe rovdyrene, risikerer jeg bagefter at blive angrebet af spindemider. Og så er jeg jo lige vidt«, siger Poul Rytter Larsen.

Men så kunne du bare sprøjte dem også og holde det hele nede?

»Nej, det ville man aldrig gøre som økolog. En af de helt store opgaver for den økologiske frugtavler er netop at sikre en righoldig bestand af nyttedyr. En frugtavler, der forsøger at holde alt nede, vil hurtig finde ud af, at de sætter mere til, end de vinder«, siger han.

Lovændringer på vej
Det er faktisk ikke modvilje fra Miljøstyrelsen, der er skyld i, at en række af de vigtigste insektmidler ikke er godkendt: I mange tilfælde er der simpelthen ingen, der har søgt.

Det forudsætter nemlig, at en virksomhed kan se en økonomisk gevinst i at samle dokumentation sammen og skaffe ny dokumentation, hvis myndighederne kræver det.

Det besvær er der tilsyneladende ingen virksomheder, der gider påtage sig, når markedet for midlerne kun er en håndfuld ikke særlig velhavende æbleavlere.

Så i øjeblikket er Miljøstyrelsen ved at udarbejde en plan for, hvordan det offentlige kan hjælpe firmaer med at søge om godkendelse til alternative pesticider – heriblandt eventuelt at give økonomisk støtte til manglende videnskabelige studier.

Det er en del af regeringens Grøn Vækst-plan, der bl.a. sigter mod at fordoble det økologiske dyrkede areal inden 2020.

Samtidig sikrer nye EU-regler, at det kan blive nemmere at få godkendt produkterne i flere lande på en gang.

Øko-æbler fra udlandet
Der kan gå lang tid, før midlerne eventuelt er tilladt, og indtil da lever dansk øko-frugt et stille liv med en markedsandel på nogle få procent.

Frugtavler Henning Bæk Hansen har en ganske stor æbleplantage nogle kilometer nord for Odense, men det kan efter hans bedste skøn ikke lade sig gøre at få en forretning ud af det, når øko-frugten vælter ind over grænserne fra Europa, Sydamerika og Asien.

»Jeg har set økologiske æbler fra Kina på Grønttorvet med det røde ø-mærke. Hvem aner, under hvilke forhold de er produceret?«, spørger han.

»Der er kun to fuldtidsavlere af æbler i Danmark, og det er mig og Poul. De andre har f.eks. hønseavl eller andet job ved siden af til at betale underskuddet. Det, der er så ærgerligt, er, at jeg ikke kan anbefale mine kolleger at lægge om«, siger han.

Det er ikke bare landmandsbrok. Ifølge eksperterne er det dyrkningssikkerheden, der er problemet: Det ene år går det godt, det næste er høsten halveret af snyltere og sygdom, og det gør økologisk frugtavl meget problematisk.

»Det er det, der gør, at en professionel frugtavler ikke tør røre ved det. Produktionen får en lille skala, og det er kun folk, der har en stor indtægt ved siden af, der kan tåle at have økologiske æbler«, siger konsulent Maren Korsgaard, landboforeningen Gefion.

PolitikenPlus
  • Kalenderkassen 2014 Gastronomiske overraskelser til ham eller hende, der går op i mad og sjove råvarer.<br><br> Køb 5 stk. og få én 6. kasse med GRATIS (samme adresse - inkl. levering til døren).

    Pluspris 849 kr. Alm. pris 1.195 kr. Køb
  • Skål, stor Skål som passer til 3-lags etageren, og sættet med de 4 små skåle. Skålene kan i kraft af det klassiske udtryk bruges hver dag, uanset anledningen, dog særligt til julegodterne vil de pynte.

    Pluspris 239 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Julegave pakken 2014 Denne pakke er en oplagt gaveide til en du holder af eller til dig selv og familien - så er julegodterne i hus.

    Pluspris 489 kr. Alm. pris 579 kr. Køb
  • Tid til te Dette er en tepotte baseret på begrebet ergonomi. Håndtaget er designet til at kunne holdes i en vinkel, hvilket reducerer håndleds stress når man hælder.

    Pluspris 599 kr. Alm. pris 749 kr. Køb
  • Tapaskassen Tapas kassen er 11 lækkerier lige til at sætte på bordet. Brug den som gave eller forkæl dig selv med spændende smagsoplevelser en hyggelig aften.

    Pluspris 499 kr. Alm. pris 639 kr. Køb