Foto: JASON HALLEY

De fleste kunder kan genkende den elegante grønne og mørkeblå flaske fra italienske De Cecco, når de går i Irma for at handle.

De Cecco Il Classico Olio Extra Vergine di Oliva står der på etiketten.

Det lyder grangiveligt italiensk, og der er ikke noget på flasken, der tyder på noget andet. Men skinnet bedrager.

De Cecco Il Classico er ikke en italiensk olie, men indeholder olier fra flere EU-lande, heriblandt Grækenland og Spanien, oplyser De Cecco.

LÆS OGSÅ Sådan smager fire kendte olivenolier

Siden 1. juli har det ellers været lovpligtigt i EU at skrive, hvor olivenerne i en olivenolie stammer fra.

EU-kommissionen er træt
EU-kommissionen er træt af, at europæiske kunder – selv italienske kunder – tages ved næsen af olivenolier med romantisk klingende navne, der indeholder masseproduceret olie fra ubestemmelige middelhavslande.

LÆS OGSÅ Middelhavskosten bremser depressioner

»Vi havde klare beviser for, at forbrugerne blev vildledt, så siden sommeren har det været lovpligtigt at skrive oliens oprindelse på flaskerne«, siger talsmanden for landbrug og udvikling i EU, Michael Mann.

Men De Cecco-flaskerne på hylderne i Irma er fra før 1. juli. Først nu begynder de nye lovkrav for alvor at kunne ses på flaskerne i butikkerne.

LÆS OGSÅ Kold rapsolie er blevet hot

Mange andre supermarkeder i Danmark har lignende produkter på sortimentet.

Kvickly sælger Santagata Jomfru Olivenolie fra italienske Santagata i Genova, Ligurien, på tilbud til 39 kroner for en hel liter.

Olien er fra Spanien
Men olien i flasken er primært fra Spanien, fortæller firmaet.

»Det er billigere end italiensk olie«, siger Barbara Banfi fra Santagata eksportafdeling.

LÆS OGSÅ Madolie kan bruges til tusind ting i hverdagen

Monini Classico Extra Vergine de Oliva fra SuperBrugsen kunne også lyde som en italiensk olie. Produktet er da også pakket af det ærkeitalienske firma fra 1920. Olien i flasken er dog ikke italiensk – den er fra flere uspecificerede EU-lande.

Firmaet Costa d’Oro skriver på sin hjemmeside, at det hører hjemme i de traditionsrige umbriske bakker.

Men olien Costa d’Orol’Extra, som man finder i Irma, er en blanding af olier fra Grækenland, Italien og Spanien.

Italiensk kan man ikke kalde den. Det kan man da også læse trykt med småt på etiketten, hvis man ellers kan italiensk: ’Prodotto dell UE’, står der. ’UE’ er italiensk for ’EU’

Både De Cecco, Monini, Santagata og Costa d’Oro fører også produkter af 100 procent italiensk olie. Bare ikke til de priser.

Smukke flasker, anonymt indhold
De nye regler for mærkning skal gøre det mere gennemskueligt for forbrugerne og gøre det sværere at vildlede.

LÆS OGSÅ Lav mad med Nordens olivenolie

Indtil nu har man kunnet finde olier, der var påskrevet ’tappet i Italien’ eller ’importeret fra Italien’ eller sågar ’produceret i Italien’, selvom de ikke indeholdt italiensk olie, men bare var blandet i Italien af store oliedistributører. Det må man ikke længere.

Men ifølge en af Danmarks største olivenolieeksperter, Catherine Fogel, gør det næppe den store forskel for de fleste forbrugere.

Fogel er importør af specialprodukter og ekspert i olivenolie med en professionel uddannelse som smagsdommer. Hun er tilknyttet den italienske organisation Organizzazione Nazionale Assaggiatori Olio di Oliva og deltager i smagninger, der skal godkende eller afvise ekstra jomfruolivenolier – den bedste klasse af olivenolie.

Fogel mener, at firmaerne vildleder forbrugerne, når etiketten reklamerer med deres italienske egenart.

»Flaskerne i danske supermarkeder ser smukke ud og er ofte meget rustikt udformede, for det kan danskere godt lide. Nogle flasker er viklet ind i bast eller har billeder af lokale bønder«, siger Fogel. Det gælder også de flasker, Politiken har taget med – flasker med italienske etiketter, der alle indeholder olie fra andre lande end Italien.

»Her står det, at firmaet er fra 1886, og dette firma er fra 1907. Det lyder som gamle agtværdige firmaer. Etiketterne står på italiensk, og de er mærket med nogle uspecifikke kvalitetsstempler, som jeg må indrømme, jeg ikke har hørt om. På denne etiket er der en bonde, der presser oliven med sine bare næver. Man kan ikke presse olie ud af oliven med hånden!«, griner hun.

»Men vi vil gerne forledes. Og alt på disse olier signalerer, at de er italienske. Det er det, forbrugerne regner med at få«, siger hun.

Kamp mod svindel og humbug
Det har taget mange år for olivenindustrien og politikerne at komme så langt som at fortælle, hvor olierne i flaskerne kommer fra. Men presset har været støt stigende i de seneste fem år.

Det hele bunder i udviklingen gennem de seneste årtier, hvor Italien i stigende grad er blevet en pakkecentral for olivenolie fra andre lande.

Italien er en meget stor producent af olivenolie på verdensplan, men også klart verdens største importør. Faktisk importerer landet lige så meget, som det producerer. Olien kommer primært fra Spanien (verdens største producent), Grækenland, Tunesien, Tyrkiet og Syrien.

Tunesien er f.eks. ikke ligefrem kendt for sin olivenolie, men landet er faktisk verdens fjerde største producent. De eksporterer langt størstedelen til Italien.

Meget af jomfruolivenolien kommer i tankbiler til store italienske opkøbere, der blander olie fra mange lande og hælder den på flasker med italienske etiketter.

Det var lovligt, så længe virksomhederne ikke påstod, at olierne var italienske. Men det har de i mange tilfælde gjort.