Annonce
Annonce
Annonce
Mad 1. aug. 2010 KL. 06.00

Solbærmousse med sprøde sager, hvid chokolade og jernurt

Se også

Ingredienser

4 personer

150 g solbærpuré
3 blade gelatine
175 g fløde
80 g æggehvide
40 g sukker
150 g hvid chokolade
75 g puffede ris,
rice crispies eller lignende
20 g tørret jernurt



Til puréen af solbær kan man enten bruge frosne eller friske bær – eller eventuelt færdiglavet frossen puré.

De puffede ris giver en helt enormt god sprødhed og holder sig fint sprøde blandet med chokoladen. Man kan frit vælge at bruge andre morgenmadsprodukter, men jeg vil foreslå at undgå de allersødeste.

Hvis man ønsker lidt mere bitterhed, kan man vælge en mørk chokolade

Sådan gør du
Blend bærrene godt til en lind puré. Passer den eventuelt igennem en fin sigte for at undgå nister.

Udblød gelatinen i koldt vand og pisk 3/4 af fløden let. Pisk æggehviderne med sukkeret til en luftig marengs. Smelt gelatinen i den resterende fløde og rør puréen i. Vend den letpiskede fløde i i få bevægelser og gentag med æggehviderne.

Sæt moussen i de valgte skåle og lad den køle ned i et par timer.

Varm den hvide chokolade op i mikroovnen i et par sekunder eller over vandbad, til den er smeltet. Rør de sprøde, puffede sager i i en skål og spred det hele ud på et stykke bagepapir. Lad det køle ned ved stuetemperatur, knus de sprøde ting op i mindre stykker og opbevar på køl.

Blend jernurten i en blender til et fint pulver og hæld på en sigte. Drys med sigten over de sprøde sager og server med moussen.