Annonce
Annonce
Annonce
Mad 30. jan. 2011 KL. 06.00

Srilankansk dhal med karryblade

Ingredienser

4 personer

3,5 dl røde linser
2,5 dl vand
2 kanelstænger
10 safrantråde
1 tsk. gurkemeje
1 løg, fint hakket
2 fed hvidløg, fint revet
2 spsk. vegetabilsk olie
1/2 spsk. karrypulver
1 tsk. chili pulver
1 rød chili, fint hakket
12 karryblade
1/2 spsk. sennepsfrø
2,5 dl kokosmælk
1/4 lime
salt



Sådan gør du
Start med at vaske linserne i koldt vand, og kom dem herefter i en gryde med 2,5 dl vand, kanel, safran, gurkemeje, løg og hvidløg. Bring det i kog, og lad det simre, indtil de røde linser er blevet gule. Tag linserne af varmen.

Varm 2 spsk. olie på en pande, og rist karrypulver, chili, karryblade og sennepsfrø i olien i cirka 2 minutter, uden at det brænder på. Tilsæt linseblandingen, og lad det simre i 2-3 minutter. Hæld kokosmælken deri, smag til med salt, og bring det i kog. Tag dhalen af varmen og smag til med limejuice.

Dhal er en fantastisk vegetarret. Server med naanbrød og ris, og ellers er dhal også godt tilbehør til fisk, skaldyr, kylling og gris.