Annonce
Mad 6. mar. 2011 KL. 15.00

Ægte ragú alla bolognese

Ingredienser

2 kilo bolognese

200 g finthakket bacon
100 g hakket løg
100 g gulerødder i fine tern
100 g bladselleri i fine tern
3 laurbærblade
600 g hakket, magert oksekød
400 g hakket, magert svinekød
300 ml tør hvidvin
1 kg tomater fra dåse, blendet
500 ml frisk mælk
Sort peber og salt efter smag



Denne opskrift er skabt af den internationale kokkeorganisation Gruppo Virtuale Cuochi Italiana. I andre opskrifter tilsættes mælken lige efter vinen.

Den italienske organisation Accademia Italiana della Cucina bruger kun hakket oksekød og erstatter dåsetomater med 15 spsk. tomatpuré eller cirka 60 g tomatkoncentrat.

Sådan gør du
Læg bacon i en stor tykbundet gryde, og steg over svag varme, indtil fedtet er smeltet. Tilsæt løg og rør, indtil løget er gennemsigtigt. Tilsæt gulerødder, bladselleri og laurbærblade og sauter, indtil grøntsagerne begynder at blive bløde og tage farve.

Skru op for varmen, og tilsæt hakkekødet, der er krydret med salt og peber. Rør rundt, indtil kødet er gennemstegt. Hæld hvidvin i retten, og lad det boble, indtil vinen er fordampet. Tilsæt blendede tomater, og kog over svag varme i to timer. Efter en time tilsættes mælk lidt efter lidt. Lad bolognesen simre i yderligere en time. Spæd op med mere mælk eller bouillon, hvis sovsen bliver for tyk. Smag til med salt til sidst.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer