Annonce
Mad 8. okt. 2005 KL. 14.00

Gryderet med kalvekød, selleri og oliven

Ingredienser

Til 4 personer

700-800 g kalvekød i tern (f.eks. bov)
1 spsk. olivenolie
1 tsk. hvedemel
1 løg
en halv knoldselleri
3 fed hvidløg
1 tsk. stødt spidskommen
2 laurbærblade
2 modne tomater
7 dl vand eller bouillon
salt og peber
et halvt bundt kruspersille
100 g sorte oliven




Sådan gør du
Tern af kalvekød brunes i en gryde med lidt olivenolie.

Når kødet er godt brunet, drysses det med lidt hvedemel. Løft kødet op af gryden.

Løg, selleri og hvidløg klargøres og snittes i tern, hvorefter det ristes let ved jævn varme cirka 5 minutter. Tilsæt spidskommen, laurbærblade og tomater skåret i tern. Kom kalvekødet i gryden igen og bland kødet med de øvrige sager i gryden. Hæld vand eller bouillon herved og lad retten simre ved sagte varme til kødet er mørt - cirka halvanden time.

Tilsmag med salt og peber, hakket persille og sorte oliven.

Server retten med en god portion kartoffelmos.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer