Annonce
Annonce
Annonce
Mad 18. mar. 2006 KL. 00.45

Burning love med sellerimos og bacon

Ingredienser

4 kuverter
1 knoldselleri
600 g kartofler
400 g bacon i tern
4 løg hakket i tern
200 g smør



Brændende kærlighed - tilberedt af Harry og de store rødder Otto og Emma.

Sådan gør du
Rens og skræl selleri og kartofler. Kog grøntsagerne møre i letsaltet vand. Mos dem derefter med 175 gram smørterninger og smag til med salt og peber. Husk på, at der også kommer salt fra baconen.

Svits bacon og løg af i smør på en varm pande, brun det godt og tilsæt herefter resten af smørret.

Anretning:
Kom en stor skefuld mos på en tallerken og lav en fordybning i mosen, som baconstykker og løg hældes i. Server den brændende kærlighed med rødbeder og groft rugbrød.

Tips: Det ville også være superlækkert med et stykke fisk til retten, f.eks. laks, torsk eller multe. Andre grøntsager end selleri vil også kunne bruges, f.eks. jordskokker, søde kartofler eller blomkål.