Annonce
Annonce
Annonce
Mad 10. sep. 2012 KL. 13.00

Spicy gulerodssuppe

En suppe, der er god at få varmen på – og som kun bliver bedre af at stå og simre nogle timer.

TIP

Du kan eventuelt komme lidt piskefløde i suppen - derved bliver den lidt mildere og mere cremet.

Ingredienser

4 personer

Indkøb

800 g gulerødder
2 persillerødder
1 rød chili
30 g frisk ingefær
2 forårsløg

Basis – fra køkken- og køleskab

2 fed hvidløg
1 1/2 spsk. karry
3 spsk. smør
7 dl grøntsagsbouillon
salt og peber




Med både ingefær, hvidløg og chili i er det en rigtig ’hold dig væk forkølelse-suppe’.

Mængden af de tre ingredienser kan man også selv skrue op og ned for efter smag.

1. Skræl gulerødder og persillerødder, og skær dem i skiver. Pil og hak hvidløget.

2. Rist karryen af i en tør gryde i cirka 10 sekunder. Tilsæt smør, hvidløg og grøntsagerne, og steg dem i karrysmørret i et par minutter.

3. Tilsæt bouillon, så grøntsagerne er dækket, og kog i 15 minutter.

4. Rens chilien, fjern kernerne, og snit den fint. Gem et par chiliskiver til

pynt. Skræl ingefæren, snit den fint, og kom chili og ingefær i suppen.

5. Blend suppen, og kog den op. Spæd eventuelt op med mere bouillon, hvis du synes, den er for tyk. Smag suppen til med salt og peber.

6. Rens og hak forårsløgene. Pynt suppen med hakket forårsløg og frisk chili, og server straks.