De er små, de er smækfyldte med de rigtige fedtsyrer, og der er ingen, der kan gennemskue forskellene på dem.

Vi snakker om alle sildens små sydlandske fætre, der i høj grad spiller en rolle som fremragende smagsforstærkere i alt fra gryderetter over supper til saucer og dressinger.

Ansjoser og sardiner har været en fast og vigtig del af alle middelhavslandenes kost i århundreder, og den dag i dag kan man ikke træde ind på et trattoria eller en tapasbar uden at blive præsenteret for acciughe, alici, boquerones eller anchoas.

BLIV MEDLEM AF POLITIKENS MADKLUB

Herhjemme er silden ret så enevældig.

Vi bor jo i landet, hvor brisling kaldes ansjos eller benfri sild, og tobis kun ender på fiskemelsfabrikkerne. Konserveringen af de små fisk er interessant at kigge på.

Hvor vi i Danmark mest har sursøde syltede, saltede sild, har man sydpå mere haft tendens til at salte fiskene og sylte dem i eddike og olie eller blot udvande dem og marinere dem.

Hvis man har adgang til dem, bør man unde sig selv at købe hele ansjoser i salt.

De har været svære for mig at skaffe, og det er bestemt en skaffevare for de fleste såvel importører af spanske eller italienske specialiteter som fiskehandlere.

Man bør derfor holde øjnene åbne, hvis man er på ferie sydpå, og tage nogle ansjoser med hjem, som man kan have fornøjelsen af forsigtigt at filetere og derefter udvande i 30 minutter. De smager så intenst, at de er alt besværet værd.

LÆS OGSÅKend de fem grundsmage og bliv bedre til at lave mad

Når man må begrænse sig til udbuddet i Danmark, vil jeg foreslå, at man køber ansjosfileter i salt og ikke i olie.

Olien, man får med i købet, er nemlig ofte af meget dårlig kvalitet og kan være lidt harsk, så det er bedst at udbløde de saltede fisk i lidt vand og derefter eventuelt marinere dem i en god olie, man selv har købt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken