Annonce
Annonce
Annonce
Vi guider 27. dec. 2011 KL. 06.00

Vi guider Her er årets champagnetest

I årets champagnetest er der noget i alle prisklasser. Du kan finde en cava til under 100 kroner og en Dom Perignon til 900 kroner.

Denne måneds luksusvintest

MAD prøvesmager i luksusvintesten vine over 100 kroner pr. flaske fra større og mindre importører.

Vinene er udvalgt af de deltagende forhandlere og anmeldes på skift af Henrik Steen Andersen og Jørgen Mønster Pedersen.

Vinenes kvalitet vurderes i forhold til prisen. Der gives karakter fra 1 til 6 glas.

Dette var i sandhed en skumtest, hvor der var lidt til alle præferencer. Fra en billig, korrekt tør cava – over lavprischampagne, som kan mere end bare drikkes, og over et par gedigne årgangschampagner, der viser, at man med lidt penge i lommen får masser af karakter – og sluttende med verdens mest kendte luksus-cuvée: Dom Perignon.

Dumme Peter, som profane sjæle til tider kalder denne vin. Unødigt slået i hartkorn med plattenslagere, der skal blære sig – for det er en stor champagne, der lagrer utroligt godt, og denne 2002 vil nok først være på toppen om 5-10 år eller mere. Mere end god til en hyrdetime allerede nu!

Under 100 kroner

Perelada brut
cava
Catalonien, Spanien,

Føtex, 2 fl. for 99 kr.

Frugtig næse – kølig og let sødmefuld. God og tør smag, frisk og rank. Fin lille cava – og godt køb.














Cremant de Bourgogne
Brut, La Cave des Hautes-Côtes
Frankrig,

Erik Sørensen, 6 fl. for 599,75 kr.

Forholdsvis kompleks og fyldig cremant i en frisk, tør stil med en anelse aggressive bobler. Pæn længde. Madvin til f.eks. appetizere eller fisk.









Cremant de Bourgogne
Brut Rosé,
Pierre Ponnelle
Frankrig,

Irma, 2 fl. for 139 kr.

Tør, slank og velbalanceret med toner af ribs og grapefrugt. Ikke nogen pleaser, men dejlig frisk og god til f.eks. fjerkræ med syrligt tilbehør som kål eller tomatsalat.











Cremant de Bourgogne
Brut, J. Monfleury
Frankrig,

SuperBrugsen, 1 fl. for 55 kr.

Mørk stil med toner af brødkrumme, kaffe og brune æbler. Pæn fylde og balance-rede bobler. En anelse kort og lidt simpel stil, men pænt glas til prisen.











Moscato d’Asti
S. Giorgio 2010 Arione
Piemonte, Italien,

Skjold-Burne, 1 fl. for 59,75 kr.

Klassisk duft af blomster, fuldmoden pære og lidt håndsæbe. Anelse grov i boblerne, men ellers fin balance med liflig sødme. Til frugtdesserter og dem, der synes champagne er for tør.








Sumarocca NV
cava
Catalonien, Spanien,

Philipson Wine, 60 kr. v. 12 stk.

Cool, diskret citrusnæse. Ret fyldig smag – savner lidt friskhed, og dosagen (sødmen) er ret markant. Men pæn cava.














Crémant d’Alsace
Adam
Alsace, Frankrig,

Superbest, 1 fl. for 80 kr.

Let krydret duft med diskret sødme. Rund og ret fyldig smag. Ikke så meget syre og savner lidt præcision.

















Asti
San Martino
Piemonte, Italien,

Netto, 1 fl. for 45 kr.

Pænt balanceret vin med behersket sødme og fin mousse. Lidt ’ulden’ i duften, men frisk smag med æble- og pærefrugt. Til kransekagen.















Cremant de Bourgogne
Geisweiler
Bourgogne, Frankrig,

Fakta, 1 fl. for 52 kr.

Meget diskret næse. Smagen savner syre og friskhed, lidt flad sag. En temmelig ufokuseret cremant.















Segura Viudas semi seco cava

Catalonien,
Spanien

Vinens Verden, 1 fl. for 85 kr.

Tydelig sødme i næsen. Også klart sødligt præg i smagen – er halvsød. Og ikke særlig frisk. Gem den til kransekagen.











OVER 100 KRONER


Champagne Brut
Mosaïque Jacquart
Frankrig,

Netto, 1 fl. for 145 kr.

Dyb duft af rugbrød, æble og lidt karamel. Pæn fylde, men en anelse aggressive bobler. Lidt simpel, men ganske kraftfuld med god længde og fint syrebid.












Champagne Brut
Cuvée Comte de Marne Mignon
Frankrig,

Skjold Burne, 1 fl. for 249,75 kr.

Fyldig og intens i mørk, kraftfuld og lidt rustik stil med rugbrød, brune æbler og let ’ulden’ tone. Anelse aggressive bobler og bedre til mad end aperitif.














Champagne Brut
Cuvée n°735 Jacquesson
Frankrig,
Erik Sørensen Vin,

1 fl. for 299,95 kr.

Fyldig og cremet med god dybde. Kompleks med toner af brødkrumme, nødder og smør, men også god friskhed og smag a la grønne æbler. Tør og anelse kort afslutning. Allrounder.













Bollinger NV
rosé
Frankrig,

Philipson Wine, 350 kr. v. 12 stk.

Duft med masser af små røde bær. Fyldig smag – igen disse jordbær! – og pænt lang smag. En rosé-champagne af klasse.















Champagne Brut De La Salle
Frankrig,
Kvickly, 1 fl. for 129 kr.

Fin klassisk duft af gær, rugbrød og lidt overmodent æble. Pæn fylde, balanceret mousse og o.k. længde. En anelse rustik i stilen, men autentisk champagne til fornuftig pris.












Laurent Perrier NV
Frankrig,

Superbest, 1 fl. for 200 kr.

Floral og let sødmefuld næse. Frisk smag med god syre. Nydelig basischampagne til en fornuftig pris.



















Phillipponat 2004 Grand blanc
Frankrig,

Løgismose Vin, 1 fl. for 495 kr.

Elegant og kølig næse med æbler og citron. Meget frisk smag med markant syre. En karakterfuld, lækker – og smådyr – champagne.














Dom Perignon 2002
Frankrig,

Føtex food, 1 fl. for 899 kr.

Utrolig indsmigrende duft med hvide blomster og lidt ingefær. På samme tid intens og elegant – fin balance. En sexet skønhed!














Champagne Brut Rosé Chaudron & Fils
Frankrig,

Irma, 1 fl. for 139 kr.

Middelfyldig champagne med en pæn lille rød bærfrugt, men også en anelse træt i tonen. Boblerne forsvinder ret hurtigt, og afslutningen er kort. Savner lidt friskhed.












Duval Leroy 2004
Frankrig,

Vinens Verden, 1 fl. for 495 kr.

Toastet duft med ristet brød og frugt. Ret intens smag med fylde. Knap så meget syre. En fin madchampagne. Men en noget heftig pris!

Næste uges vintilbud

MAD prøvesmager champagne, der er på tilbud i den kommende uge.

I alt 11 af de største danske forhandlere har udvalgt champagnerne, som er anmeldt af Henrik Steen Andersen og Thomas Ilkjær.

Vinenes kvalitet vurderes i forhold til prisen. Ved 6-5 glas får man en bedre kvalitet, end man betaler for, 4-3 glas er en o.k. vin til prisen, ved 2-1 glas får man en ringere kvalitet, end man betaler for.