Der er en del myter forbundet med vinlandet Bourgogne.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

En af dem er, at de er dyre og svære at finde i gode udgaver.

Kvaliteten er højnet
Jeg skal ikke helt benægte de to påstande – for det er ikke de billigste vine i verden, og der kræves lidt talent og viden for at finde de gode vine fra området.

MADKLUBKom med i køkkenhaven, der har rødder i Paris

Men en ting står dog fast: Kvaliteten er bedre end nogen sinde før. Tidligere var der utallige pjasktynde og spidse vine, der alligevel kostede pænt meget. Det ser man sjældnere i dag.

Dygtigere vinmagere
Det sker, men generelt er vinene langt bedre i dag end for 15-20 år siden.

Der er flere grunde til dette, men større kunnen i mark og kælder er en del – og så skal vi ikke helt se bort fra, at netop Bourgogne er en af de regioner, som til en vis grad har nydt godt af den globale opvarmning.

Der er færre rigtig dårlige årgange og kun enkelte (f.eks. 2003), der har været så varme, at det har været svært at lave elegant vin.

LÆS OGSÅStilsikker hvid Bourgogne er bedst

Bourgognevine laves i grove træk af enten handelshuse eller af avlerne selv – handelshusene ejer oftest også en del marker, så sondringen er ikke helt skarp. Tendensen går mod, at flere og flere avlere laver deres egen vin i stedet for at sælge til handelshusene.

De fleste bourgognefreaks sværger da også overvejende til bestemte avlere – og har typisk en række foretrukne producenter.

Det kan være en både kostbar og vanskelig sport at dyrke.

For at finde rundt i de mange navne – ikke alene på marker, men også på producenter, idet der er eksempler på op til 3-4 næsten enslydende avlere fra samme kommune (ofte fra samme familie) – kræver det et ret nøje kendskab til detaljerne.

Og dyrekøbt erfaring! For der kan være stor forskel på stil og kvalitet hos to enslydende marker eller producenter. Og prisen på de bedste producenter er notorisk høj.

LÆS OGSÅKom indenfor i Aamanns Smørrebrødsværksted under Copenhagen Cooking

Vil man lette sig for noget af dette detektivarbejde, kan man gå til negocianterne.

Og det behøver slet ikke at være en væsentlig nedgradering. For de gode negocianter laver flot vin og har i tilgift et større apparat at trække på, teknologisk og ønologisk, i problematiske årgange.

Hertil kommer, at de større huse dækker Bourgogne meget bredt.

Tre af de bedste negocianter har gennem det seneste år præsenteret deres nye årgange – dog overvejende 2010 – og har bekræftet min påstand om, at man får stabil kvalitet til rimelige penge – regn ikke med, at det bliver direkte billigt, men de billigste starter dog lidt over 100 kr.

Og husene formår at lave vine, som er tro mod oprindelsen og dermed fremstår typiske for deres appellation.

LÆS OGSÅKom med til Den Store Bourgognedag

Husene hedder Bouchard Père et Fils, Chanson og Drouhin.

Til disse kunne føjes Jadot, som dog ikke har præsenteret sin nye årgang. Alle fire er baseret i byen Beaune, men har marker i en lang række vigtige kommuner, strækkende sig fra Chablis i nord til Mâcon i syd – og med rig repræsentation af de bedste fra midten, Côte de Nuits og Côte de Beaune.

Fra feminin til koncentreret
Hvert hus har sin stil, som langt hen ad vejen afspejler sig i vinene – men dog sådan, at en feminin vin som Chambolle-Musigny hos alle har mere ynde end en kraftkarl som Aloxe Corton.

I stil kan man vel sige, at vi går fra feminine og relativt lette vine til mere koncentrerede og strukturerede vine, når vi bevæger os fra Drouhin over Bouchard og Chanson og ender med Jadot.

Sidstnævnte er også dem, som generelt skal lagres længst, mens f.eks. Drouhin ofte udmærker sig ved at kunne drikkes ret unge, men dog også lagres en betragtelig tid.

OPSKRIFTBoeuf Bourguignon

Alle husene er stærke i appellationen Beaune, netop her har de alle deres signaturvin: Vignes de l’enfant Jesus fra Bouchard, Clos de Fèves fra Chanson, Clos des Mouches fra Drouhin og Clos des Ursules fra Jadot.

Endelig skal man bemærke, at disse huse laver både hvid og rød bourgogne af fin kvalitet.

Det endegyldige valg
Hvis man vil følge Winston Churchills motto: ’I am easily satisfied with the very best’, er der også en kur for sådanne luksustendenser.

Der findes en række producenter, som laver vin i mikroskopiske mængder – til astronomiske priser. Ofte få hundrede flasker af de fineste vine. Og prisen kan regnes i tusinder – per flaske!

Et af disse huse er Leroy – nogle vil endda sige, at dette er toppunktet af bourgogne, hvid såvel som rød.

Fire  gode. Handelshusene Bouchard Père et Fils, Chanson, Drouhin samt Jadot laver gode vine, som er tro mod oprindelsen. De fås fra lidt over 100 kroner – hvilket er billigt for Bordeaux. Foto: PR

Det er den markante og legendariske kvindelige vinmager Lalou Bize-Leroy, som ejer og tegner husene Leroy, og man skal være opmærksom på, at der reelt er tre divisioner med relation til Leroy:

Et lille og eksklusivt negociantfirma (Maison Leroy) og to divisioner, der laver vin fra egne marker: Domaine Leroy og Domaine d’Auvenay.

MADKLUBFranske luksusgryder i støbejern kan bruges til alt

Det er fra de sidste to, at stjernerne kravler ned fra himlen – stort set alt er af ypperste kvalitet.

Der dyrkes strengt biodynamisk, og udbyttet er altid særdeles lavt.

Vinene har på samme tid en fuldstændig svævende og æterisk – og dog intens og insisterende karakter. Det kan være de ultimative udtryk for ægteskabet mellem jordbund og mikroklima – terroir, og druerne pinot noir og chardonnay.