Bedstefars T-shirts lugtede altid af mug. Det var, fordi han brugte noget, han kaldte ’naturtørring’. Han lod tøjet ligge i vaskemaskinen, indtil han skulle bruge det.
Papaw, som drengen J.D. kalder sin morfar, var sammen med Mamaw hans holdepunkt i en hård barndom. Moderen drak, faderen stak af, og et hav af mænd trak gennem hans barndomshjem. Engang han under en biltur kom til at sige noget forkert til sin mor, svor hun, at hun ville køre ind i et træ og slå dem begge ihjel.
Knægten hoppede om på bagsædet. Det blev moderen så tosset over, at hun standsede bilen for at tæve ham. Han fik revet døren op og stak af. Forfulgt af den rasende mor lykkedes det ham at springe ind i en have, hvis ejer lå og nød livet i sin svømmepøl.
»Hjælp, min mor vil slå mig ihjel, ring til min bedstemor«, skreg han. Lidt efter hamrede moderen på husets dør, som damen i sin våde badedragt havde nået at låse. Moderen fik den brudt op, men inden da havde den våde dame nået at ringe til politiet, som ankom, lige da moderen havde slæbt drengen tilbage til sin bil. Endnu en familiekrise afværget ved hjælp af 1 fremmed dame, 2 betjente og 2 bedsteforældre, som kunne overtage drengen, mens politiet kørte bort med moderen i håndjern.
