De tog ham med tang i Randers 15. september 1914, mens franske og britiske tropper kæmpede indædt for at standse den tyske fremmarch ved floden Marne. Første verdenskrig var lige begyndt, og nu kom denne lille nye verdensborger til. Ikke at lille Jens Knot - drengens kælenavn - var født til noget stort. Men det viste sig hurtigt, at han havde viljen til at blive det i sig. Ikke som en målrettet stræben. Snarere som en indre uro, en rastløs søgen efter muligheder og udsyn. Og med en usædvanlig vilje til at sætte sig selv på spil i de øjeblikke, det gjaldt.
Hans afsæt i livet var svært. Med en gældsplaget far, der forsøgte at leve op til sin storborgerlige svigerfamilie, og som måske af samme grund aldrig lykkedes med det. Og som den eneste søn, der havde svært ved at finde sig helt til rette både i skolen og i skolegården.
Kommunebiblioteket blev hans redning. Jens Otto begyndte at læse med glubende appetit, da han var 15 – og han blev ved, til han døde. Bøgerne var altid med, og med tiden begyndte han også selv at skrive. Det blev til utallige udkast i enhver tænkelig genre og stilart. Rids af romaner, teaterstykker, filmmanuskripter, noveller og essays. Kun meget lidt blev trykt. Det var en stor skuffelse for den unge Krag, at talentet ikke bar, og de litterære anslag ikke førte videre ind i den tilværelse, han livet igennem længtes mod:
Den frie, skrivende iagttager af livet og verden. Den uafhængige journalist og globetrotter.
