»Hvor er nedslaget? Hvor?«, råber den unge Meshko, mens han hænger halvt ude af brandbilen. Vinden har fat i den unge mands lange hår, som bliver holdt på plads af et hårbånd.
Bortset fra et markant ar på kinden ligner den 19-årige syrer mere en flot fodboldstjerne fra et sydeuropæisk land end en lokal beboer med verdens farligste job i verdens farligste by, Aleppo.
Meshko er på vej i bil ud til en opgave, som måske bliver hans sidste handling overhovedet. Inde i køretøjet har alle de andre mænd hvide hjelme og ensartede kaki-farvede uniformer på. For hver gang Meshko og hans kolleger kører ud for at udføre deres arbejde, risikerer de at blive dræbt.
Den tunge røde brandbil, som er doneret af et vestligt land, fræser i høj fart igennem Aleppos krigshærgede gader. Bilen letter, hver gang den rammer en forhøjning på vejen, mens chaufføren Abdul Adeer dytter løs. Han er 35 år, har et pænt trimmet gedeskæg og fremstår velsoigneret. Med sit fine udseende og sin klinisk rene uniform ligner han mere en offentligt kontor-ansat fra en større mellemøstlig by end en redningsarbejder fra helvedes forgård her i Aleppo.
