»Nu forhandler jeg jo ikke med Pelle Dragsted!«
Lars Løkke Rasmussen var meget tydelig, da han fredag mødte en gruppe journalister til Danske Rederiers årsdag. Her gjorde han helt usædvanligt meget ud af, at det var den kongelige undersøger – Mette Frederiksen (S) – og ikke ham, der forhandlede med Enhedslisten. Ligesom det i en regering, der vil have Enhedslisten som støtteparti, vil være statsministeren – vi kan også her kalde hende Mette Frederiksen – der vil skulle have en forståelse med Enhedslisten. Ikke Løkke.


























