Ole Bornedal åbner døren, træder ud af et lydstudie og sjosker hen til kaffemaskinen i en lav bygning på Blomstervænget i Lyngby. Skægstubbene står på kinderne, håret er uglet og i samme tone som hans grå sweater. Selv om instruktøren efterhånden har brugt i omegnen af fire år på at lave sin store tv-serie om Danmark omkring 1864 – og selv om det første afsnit allerede ruller over skærmene i hundredtusinder af danske hjem på søndag, ja så er arbejdet endnu ikke ovre.
Denne torsdag er det lydmikset i seriens næstsidste afsnit, som han og en makker fifler med at få på plads. Derefter mangler stadig farvebehandling og computereffekter på en række scener i andre afsnit.
I stilhed brygger Ole Bornedal kaffe og varmer mælk og spørger så:
»Vil I se noget, som ingen før har set?«.
